Leder: Køn

 

Af Ida Bennicke

Diskussionen om køn og ligestilling buldrer løs overalt omkring os i medierne, kunsten og litteraturen. Men hvad med ude på museerne? Er køn en del af museernes overvejelser i deres bestræbelse på at nå så bredt ud til befolkningen som muligt?

Kvinders underrepræsentation i forskellige sammenhænge fylder godt i kønsdebatterne. På museerne er det imidlertid kvinderne, der dominerer besøgstallene: 61 % er kvinder og 39 % er mænd ifølge Den nationale brugerundersøgelse(2017). Til trods for, at kønsfordelingen er skæv, og at museerne ellers gennem mange år har haft fokus på at blive relevante for de såkaldte ’ikke-brugere’–heriblandt unge og indvandrere – er kønsproblematikken mildest talt underbelyst inden for museumsforskningen og -litteraturen.

Køn er et følsomt felt at bevæge sig ind på. Man farer nemt vild i den identitetspolitiske jungle eller brænder sig på den politiske korrekthed, og der er overhængende fare for at simplificere billedet af museumsgæsterne ved at inddele dem i så store og diffuse kategorier som ’mand’ og ’kvinde’. Desuden fristes man til at spørge: Er kønnet så vigtigt?

Køn kan naturligvis ikke stå alene, da det blot er én blandt mange facetter – alder, etnicitet, uddannelse etc. – i dét prisme, gennem hvilket museerne kan betragte deres gæster. Men museerne kommer ikke uden om at forholde sig til kønsspørgsmålet i en tid, hvor der er så stor opmærksomhed omkring køn og ligestilling. Især ikke fordi den typiske museumsgæst fortsat er en ressourcestærk kvinde over 50.

Opfordringen til at tage fat på diskussionen er hermed givet videre – start med at læse artiklen ’Hvordan bruger mænd museer?’ (s. 10).