2 oktober 2018   |  af Karen Munk-Nielsen, overinspektør for historie, etnologi og arkiv, Museum Vestsjælland

Det er jo bare et ord…

Denne sommer har der været en livlig diskussion om, hvorfor vi har museer, hvorfor der skal skæres 2% om året på kulturen, og om kulturlivet egentlig har en nytteværdi. Dette har vi reflekteret en del over på Museum Vestsjælland. Faktisk har vi talt meget om det de seneste par år. En særudstilling på museet fik for et års tid siden en hård medfart fra ledende Christiansborg-politikere, før udstillingen var åbnet. Rygterne ville vide, at museet gemte nogle dukker væk fra offentligheden, fordi de i museets registrering var betegnet som ’negerdukker’. Det var nu ikke helt sandt. Faktisk gjorde vi det modsatte: Vi satte fokus på disse dukker i en særlig montre og spurgte museets besøgende, hvorvidt man kan bruge ordet ’neger’ i dag. Men mediemøllen kørte hurtigt, og en storm rejste sig mod museet, hvis medarbejdere måtte arbejde på højtryk for at mane misforståelsen i jorden.

Denne oplevelse fik os til at reflektere over, hvorfor en udstilling med fokus på dialog med borgerne om et emne med rod i fortiden kunne få så mange mennesker til at reagere. Især var det en besynderlig oplevelse at erfare, at politikere kan finde på at blande sig i, hvad museet havde af dispositioner FØR en udstilling åbnede, med beskyldninger om politisering og ’politisk korrekthed’. På museet var vi splittede. På den ene side er det jo dejligt, at politikerne er engagerede i, hvad vi laver, og at de ser, at museerne kaster sig ud i dialog og sætter brug af det danske sprog til diskussion. På den anden side er det farligt, når politikere forsøger at påvirke, hvad museerne udstiller og hvordan.

I virkeligheden drejer det sig vel om, at der er stærke værdier og kræfter løs. Ved at sætte ord som ’neger’ til diskussion, ramlede museet ind i en aktuel værdidebat, der pirkede til en letforståelig politisk pointe. Men er en af museets roller ikke netop at tage aktuelle emner op og få en dialog i gang blandt borgerne? Ikke nødvendigvis og ikke hver gang vi udstiller; for vi laver andre ting end at udstille. Vi forsker og bevarer, passer på byrum, landskaber og meget mere, men hvis vi skal være relevante og sætte vores samling og forskning til rådighed, skal borgere i dette land også kunne forholde sig til, hvad vi gemmer på af viden i en forståelig og nutidig kontekst. På mange måder og ved mange forskellige medier. I dette tilfælde var det i forbindelse med 100-året for salget af Dansk Vestindien. Her skal vi jo netop som relevant museum sætte brug af ord, stereotyper og racesyn til diskussion ved hjælp af dialog.

Jubilæumsåret for salget af Dansk Vestindien er i det hele taget et godt eksempel på, hvordan vi som museer kan sætte en relevant dagsorden, hvis vi arbejder sammen, for Museum Vestsjælland var ikke den eneste kulturinstitution, der beskæftigede sig med dette emne. Før 2017 var der ikke mange danskere, der vidste, at vi har haft koloni i Vestindien, eller hvad det egentlig har betydet for Danmark som land. Men ved hjælp af et utal af foredrag, mindst 30 udstillinger, debatter, events, skuespil, musik, kunstudstillinger og forskningsprojekter, er der ingen i Danmark, som har kunnet undgå at høre bare en smule om vores kolonitid i 2017. Dette kan vi godt være stolte af. Måske er det vejen frem. At vi som museer i langt højere grad samarbejder, også med kulturlivets andre aktører, og sætter fokus på vigtige, næsten glemte strukturer i vores fælles historie, der rækker langt ind i vores virkelighed i dag. Vi gjorde det på museerne med Industrikulturens år for godt 10 år siden, og vi gjorde det igen i 2017. Der er nok at tage fat på. Her er blot nogle bud: velfærdsstaten, fattigdom, natursyn, død, tro, frygt, fjendebilleder, kulturmøder og familieformer. Alle har de til fælles, at det er aktuelle problematikker, der har stærke rødder, og som vi kunne få glæde af at se nærmere på i stor skala. Alle er vigtige for, hvordan vi indretter vores samfund og vores liv, hvordan vi forholder os til andre mennesker og vores verdensbillede.