Michael Kvium, Stand Up Comedy 2016. Foto: Anders Sune Berg

28 august 2017   |   Udstillinger

Cirkus Kvium

I starten af september åbner ARKEN en stor udstilling med helt nye værker af billedkunstneren Michael Kvium.

Arken. I en gigantisk totalinstallation folder Kvium vores samtids begivenheder ud på et bagtæppe af cirkusstriber og inviterer indenfor i CIRKUS EUROPA. I sine portrætter af forvrængede og deforme menneskelignende skabninger peger Michael Kvium på det moderne livs konsekvenser og fejlslutninger, og i CIRKUS EUROPA er motivernes politiske aktualitet tydeligere end nogensinde før. Europa, det historiske centrum for hele den vestlige civilisation, er i rampelyset med evige nyhedsstrømme af krig, terror, klimaforandringer, flygtningekriser og andre katastrofer, der fylder sendefladerne og underholder på lige fod med alverdens reality shows. Vi er midt i et cirkus - en sensationel forestilling.

2. september 2017 - 14. januar 2018