Bogens forside

5 januar 2018   |   Publikationer

En rigsantikvars erindringer

Arkæolog og historiker Olaf Olsen var en markant figur i anden halvdel af 1900-tallet. Han var Danmarks første professor i middelalderarkæologi i halvfjerdserne og landets rigsantikvar fra 1981 til 1995. Han styrkede interessen for arkæologi og øgede vor viden om fortiden.

 

I bogens forord fortæller Rikke Agnete Olsen, at hendes mand Olaf Olsen (1928-2015) i 1992 modtog medaljen Ingenio et Arti. Det betød at han skulle nedfælde sine erindringer og overlevere dem til Ordenskapitlet, som så ville bevare den sammen med de øvrige levnedsbeskrivelser fra modtagere af medaljen. Det udmundede i 2008 i en færdig erindring, der nu er udgivet som bog.

Olaf Olsen blev uddannet historiker i 1953. Forinden var han begyndt at arbejde på Nationalmuseet som medhjælper. I 1958 blev han museumsinspektør på selvsamme museum og i 1966 blev han dr. phil. på Københavns Universitet med afhandlingen 'Hørg, Hov og kirke'. Her undersøgte han om der var levn af hedensk kultdyrkelse under de gamle kirker, hvilket han ikke mente, at der var. Det på trods af de mange artikler og beskrivelser, som især 'religionsforskere og nordiske filologer' stod for via langt senere overleveringer fra den islandske middelalderlitteratur. Olaf Olsen udtrykker lunt, at ”...bogen i den arkæologiske verden [har] saved us from a lot of nonsense, som David Wilson har udtrykt det, og den har først og fremmest dæmpet vildskaben hos filologer og religionshistorikere og fået dem til at besinde sig, når de vil beskrive hedenske kultforhold på grundlag af de sene skriftlige kilder”.

Som rigsantikvar og direktør for Nationalmuseet, stod han for en markant ombygning og modernisering af Nationalmuseet. Han var en krævende og grundig redaktør af Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie og medvirkede til et væld af udgravninger ved middelalderlige kirker og vikingeskibe i Roskilde Fjord. Familien og privatlivet fylder væsentligt mindre, men i det sidste kapitel giver han los i sin beskrivelse af hustruen Rikke: ”I vore faglige gøremål har vi i alle årene gensidigt kunnet støtte og opmuntre hinanden. Det har både været nyttigt og morsomt. Her har det som i alle livets øvrige anliggender været os til gavn, at vi så at sige altid tænker på samme måde, glædes over det samme og harmes ved det samme. Og når vi ikke er sammen, længes vi altid efter at se hinanden igen. Kan man ønske sig mere af livet? Jeg kan ikke”.

Mit levned

Olaf Olsen

Wormianum