27 juli 2017   |   Udstillinger

Et halvt år i helvede. Historien om Danmarks første frømænd

I år fylder Frømandskorpset 60 år imens Langelandsfortet har eksisteret i 20 år og dermed er et af Europas ældste koldkrigsmuseer. Det markeres med en udstilling om korpsets første tid og om opstarten i juni 1957. I militære kredse hører man mange historier om, hvordan de danske frømænd har været brugt under den kolde krig, men det er næsten umuligt at dokumentere historiernes rigtighed. "Og hvordan dokumenterer man i øvrigt, at en dansk frømand har ligget på bunden af havnen i Leningrad? Hvis han da altså har gjort det?" spørger museumsleder Peer Henrik Hansen. Det og meget andet forsøger museet at fortælle om i 'Frømandskorpset – barn af den kolde krig'.

Permanent udstilling