29 marts 2019   |  af Ida Brændholt Lundgaard, specialkonsulent, Slots- og Kulturstyrelsen

Fleksible, samskabende og socialt inkluderende – til årsmøde om fremtidens museer

Hvad er museets rolle i nutidens samfund? Hvordan skal museerne interagere med borgerne? Og hvad sker der med museernes praksis, når museerne ikke længere har patent på viden?

Med 130 deltagere var der fuldt hus i Arbejdermuseets festsal, da Slots- og Kulturstyrelsen holdt årsmøde for museumsledere og bestyrelsesformænd for de statslige og statsanerkendte museer 19. november 2018. Mødet satte fokus på museernes sociale rolle, og hvordan museer i dag udvikler sig i retning af at være platforme for indholdsproduktion. Målet for dagen var at skabe inspiration til, hvordan museerne i fællesskab med Slots- og Kulturstyrelsen kan udvikle museumssektoren. To internationale oplægsholdere indledte mødet med hver sit perspektiv på museernes udfordringer, og kulturminister Mette Bock rundede af med seneste nyt om fremtidens tilskudsordning.

En ny definition

Afsin Altayli, koordinator for Museer og Samfund, ICOM, holdt dagens første oplæg om forberedelserne til en ny museumsdefinition, der foregår i arbejdsgrupper og via ICOM’s Committee for Museum Definition, Prospects and Potentials. En ny definition skal afspejle det paradigmeskifte, som ICOM’s strategiske plan for 2016-2022 bygger på.  Her er indsatsområderne Uafhængighed, Integritet og Professionalisme. Den nuværende museumsdefinition fra 2007 rummer mange formuleringer, som udtrykker paradokser i forhold til den strategiske plan og nutidige samfundsudviklinger. Arbejdet med en ny definition har foreløbig givet anledning til en lang række rundbordssamtaler om museernes fremtid i mange forskellige lande. Altayli fremlage Bl.a. de spørgsmål der har været udgangspunkt for samtalerne:

-Hvad synes du, er de mest relevante og vigtige bidrag, som museer kan tilføre samfundet i det kommende årti?
-Hvad synes du, er de stærkeste tendenser og de alvorligste udfordringer for dit land i det kommende årti?
-Hvad synes du, er de stærkeste tendenser og de mest alvorlige udfordringer, museerne står over for
i dit land i det kommende årti?
-Hvordan tror du, at museer skal ændre og tilpasse deres principper, værdier og arbejdsmetoder i løbet af det næste årti for at møde disse udfordringer og for at styrke deres bidrag?

Ud fra det indsamlede materiale fra samtalerne vil komitéen rådgive ICOM’s direktion om både de potentielle gevinster og komplikationer ved at revidere definitionen.

Museet som samfundsressource

Pier Luigi Sacco supplerede Altaylis rammesætning af museernes udfordringer i det 21. århundrede. Han er bl.a. professor i kulturøkonomi ved IULUM Universitet i Milano og rådgiver EU's kommissær for kultur og uddannelse. Hans budskab var, at globalisering, højere uddannelsesniveau og nye teknologier gør kulturelle tilbud mere tilgængelige, og det stiller nye krav til museerne, deres organisation og praksis. Sacco præsenterede, hvordan museer kan fokusere på værdiskabelse inden for den nye diskurs, der også tegner sig i EU. Her bliver museer set som en samfundsressource, der sikrer sundhed og trivsel. 

Hans argument er, at den teknologiske udvikling skaber en allestedsnærværende og stadig mere aktiv deltagelse, der bringer kulturel produktion ind i den måde, hverdagen leves på for alle mennesker. Kultur er derfor et centralt aktiv på toppen af enhver form for værdikæde. Kapacitet til at frigøre kulturens potentiale som værdikilde er en nøglefaktor for konkurrenceevne og smart vækst. Derfor er museernes største udfordring at gøre kulturelle platforme inklusive og dermed at sikre, at kultur ikke er en ny kilde til indkomst og dermed bidrager til at øge uligheden i samfundet. Sacco mener, at der er behov for et begrebsapparat, som skaber mulighed for at forstå og kapitalisere de socio-økonomiske virkninger af kulturel deltagelse. Det nye paradigme for kulturel produktion bruger ikke nødvendigvis markedet som værdiskabende platform.

Sacco understregede, at der ikke er en rigtig form for værdiskabelse, og at museets værdiskabelsesfilosofi skal kunne identificeres inden for rammerne af den lokale kulturelle og kreative økologi. Hvert museum skal finde sin egen måde at sammensætte sine værdiskabende ressourcer på, som afhænger af museets særlige karakteristika, mandat, kontekst og rammebetingelser. Budskabet er, at museer i dag skal være fleksible, samskabende og socialt inkluderende. Det er en forudsætning for, at museerne kan være en samfundsressource, der bidrager til sundhed og trivsel. 

Herefter diskuterede deltagerne på mødet, hvordan de aktuelle udviklingstendenser i ICOM og EU har ledelsesmæssige, organisatoriske og kompetencemæssige konsekvenser for den danske museumssektor. Det blev til en livlig debat, hvor bl.a. Skovgaard Museets direktør, Anne-Mette Villumsen, stillede spørgsmål til, hvordan museerne kan leve op til borgernes forventninger til museerne. Hun udtrykte bekymring for, at det er vanskeligt for museer som Skovgaard Museet at leve op til de nye krav, når museet består i så forholdsvis lille en organisation. Direktør for Fuglsang Kunstmuseum Anne Højer Petersen supplerede med at fastslå, at vi har behov for en substantiel debat om, hvad museer er om, og hvem vi er også i en dansk sammenhæng.

Mikkel Bogh, direktør for Statens Museum for Kunst, satte desuden spørgsmålstegn ved, hvad der bliver af vores akademiske viden i lyset af den aktuelle udvikling. Han understregede, at SMK er et tempel for viden, som universiteter er det. Hvordan gør vi f.eks. lombardisk tegnekunst, som museet aktuelt forsker i, relevant for publikum?

Mulighed, trussel – eller bunden opgave?

Tre inspirerede dialoger mellem danske museumsledere affødte livlig diskussion under kaffepausen, der sikrede, at alle veloplagte modtog kulturminister Mette Bock. ”Museumsstøtten er forældet,” understregede hun. Men hvilke kriterier skal vi nu anvende? Måske når vi ikke i mål før et valg, sagde ministeren. Men hendes krav og forventninger til den nye tilskudsordning er bl.a., at der skal være større transparens, og den skal være mere logisk, retfærdig og dynamisk. Den statslige økonomiske ramme forbliver uændret, og der skal være en klarere opgave- og ansvarsfordeling mellem stat og kommuner om museumsdriften. Ministeren ønsker mere ansvar til kommunerne, at pengene følger opgaverne, og at fordelingen også afhænger af præstation og relevans. Der skal også være en mere klar opgave- og ansvarsfordeling museerne imellem, og så satte ministeren spørgsmålstegn ved, om alle museer fortsat skal løse alle opgaver. Ministeren sluttede af med at lægge vægt på, at der skal være et råderum, så det er muligt at åbne et nyt museum, hvis der er behov for det. Økonomien er alt for fastlåst nu, og der skal være plads til udvikling og fleksibilitet, konkluderede hun.

Gitte Ørskov, direktør for Kunsten, gjorde i spørgerunden opmærksom på, at der ikke er sammenhæng mellem det kommunale tilskud og statstilskud. At der, hvor der er høje statstilskud, betaler kommunerne lidt og omvendt. Det var ministeren enig i og understregede at hun er fortørnet over, når museer, der modtager forhøjet statstilskud, oplever, at kommunen til gengæld sænker deres bidrag.

Direktør på Arbejdermuseet Søren Bak-Jensen foreslog, at man for at styrke dynamikken mellem museerne også skulle se på de statslige museer i forhold til den nye tilskudsstruktur. Det var ministeren ikke interesseret i. De statslige museer er ejet af staten og har bundne opgaver, mens de statsanerkendte museer har frihed, sagde ministeren. Det giver en frihed at være statsanerkendt, og staten skal ikke blande sig.

Håndens arbejde

Søren Bak-Jensen fik dagens sidste ord med en introduktion til den aktuelle særudstilling på arbejdermuseet; Håndens Arbejde, som er udviklet i samarbejde med en række repræsentanter for fagforbund. Det er en proces, der har givet museet interessante indblik i tanker om, hvad et museum er og bør være hos en gruppe mennesker, der ikke bruger museer ret meget – eller overhovedet ikke, fortalte Bak-Jensen. På den måde var aktualiteten i de berørte spørgsmål ved årets museumsmøde lige ved hånden.