Foto: Thorvaldsens Museum

1 marts 2019   |   Nyheder   |  af Lise Skytte Jakobsen, lektor og leder af Center for Museologi ved Aarhus Universitet, og Ane Hejlskov Larsen, lektor og leder af Museologisk forskningsprogram, Aarhus Universitet

Hvordan bruger mænd museer?

2,7 mio. flere kvinder end mænd besøger årligt de danske museer. Hvorfor forholder det sig sådan, og hvordan bruger mænd museer? Det var omdrejningspunktet for et velbesøgt seminar og et kommende forskningsprojekt.

 

Den typiske museumsbruger er stadig en ældre, veluddannet kvinde. I 2017 havde de danske statsanerkendte og statslige museer 12,3 mio. besøgende, der ifølge Den Nationale Brugerundersøgelse fordelte sig med 39 % mænd og 61 % kvinder. Det vil sige 2,7 mio. flere kvinder end mænd. Der er med andre ord intet nyt under solen: Kvinder kan bare bedre lide at gå på museum, mens mænd foretrækker at bruge deres fritid på f.eks. at være trænere for det lokale miniputhold eller spille guitar. Men hvad ved vi egentlig om bevæggrundene bag denne efterhånden statistisk veldokumenterede kønslige skævhed mellem museernes brugere? En undren over denne kvantitative ulighed var den 18. december 2018 udgangspunkt for seminaret ’How Men Use Museums’ på Aarhus Universitet. Her diskuterede et tværfagligt panel af oplægsholdere fra museer og universiteter, hvordan og hvorfor man skal undersøge mænds brug af museer – og om man i det hele taget kan. Der findes p.t. ikke megen forskning i emnet, og formålet med seminaret var at komme på sporet af et forskningsspørgsmål, der kan udfoldes i et projekt, som vi forventer at udvikle i løbet af det kommende år.

Har vi et problem?

Blandt seminarets omkring 50 deltagere var der forslag om, at den skæve statistik måske ikke alene skyldes forskelle i mænd og kvinders adfærd, men også skal findes i den nuværende undersøgelsesmetode. Er der mon en tendens til, at det er ’mor’, der udfylder Den Nationale Brugerundersøgelse, når familien er på museum? Det vil være interessant med et opfølgende studie på statistikken. Men man må konstatere, at den danske statistik svarer til internationale tendenser: Mænd finder i høj grad hen til militær- og industrimuseer, men ellers er den typiske museumsgæst en kvinde. Statistikken kan således være et tegn på et markant samfundsproblem. Nemlig at der i realiteten ikke er lige adgang til offentligt støttede museer, heller ikke når man bruger noget så generelt som køn som filter for lighed. Dermed er der tilsyneladende heller ikke lige adgang til de goder og fordele, som forskningen fremhæver ved museer: læring, øget kritisk refleksion, medborgerskab, social inklusion og tilhørsforhold, dannelse, æstetisk berigelse, øget kulturel kapacitet m.m.

Er ’mandespørgmålet’ det rette?

Professor Hans Dam Christensen påpegede i sit seminaroplæg, at kønsstatistikken er endnu skævere, når man ser på bibliotekernes brugerprofiler, men at mænd f.eks. er fyldigt til stede i statistikker over frivillige samt som udøvere af bl.a. rytmisk musik. Hvilke domæner er det med andre ord, vi sammenligner museerne med, og hvorfor higer vi efter en ligelig kønsfordeling? Er det ikke et større samfundsmæssigt problem, at mænd i andre museumsstatistikker er overrepræsenterede, f.eks. når det gælder indkøb af kunst af nulevende kunstnere på landets kunstmuseer? Man skal med andre ord være bevidst om, hvilket problem man vil løse med den simple modstilling ’mænd/kvinder’, og i øvrigt notere sig, at kønsforskningen jo for længst er holdt op med at argumentere i den slags binære modsætninger. Vanskeligheden ved at undersøge spørgsmålet om, hvordan mænd bruger museer, ligger således også i at indkredse de relevante parametre for at måle en udvikling.

Hvad kan få mænd på museum?

På Danmarks Jernbanemuseum i Odense har man god erfaring med mænd. Så god, at museets forsknings- og samlingschef René Schrøder Christensen kunne fortælle, at de arbejder på at få flere kvinder blandt deres gæster. I 2014-tal registrerede museet 52 % mænd og 48 % kvinder. Mange af mændene i deres statistik er såkaldte ’specialister’. Herunder 80 frivillige, alle mænd, der medvirker til at holde museets materiel rullende. Museet oplever imidlertid også, at denne ressource kan være en hindring for, at andre besøgende kan komme til. Gruppen af ’særligt interesserede’ mænd er nemlig ikke generelt motiverede af at dele deres viden og interesse bredt. I stedet kan de virke ekskluderende på andre brugergrupper i deres forventninger om at kunne diskutere og arbejde sammen med ligesindede ’specialister’.

På ARoS Aarhus Kunstmuseum er kønsskævheden også mindre markant. Her er 42 % af gæsterne mænd, mens det gennemsnitlige nationale tal for kunstmuseer er 35 %. Formidlingschef Marianne Grymer Bargeman kunne fortælle, hvordan ARoS arbejder bevidst med forskellige ’personaer’, altså typer af besøgende, når de tilrettelægger museets formidling. Desuden er det museets erfaring, at bevidste tiltag i programlægningen har stor indflydelse på kønsfordelingen. Det mest markante eksempel er den legendariske racerbils-udstilling, Racing Cars – The Art Dimension, fra 2006, hvor mænd i alle aldre strømmede til. Udstillingssuccesen fra dengang giver stadig anledning til efterspørgsler på motorcykelversionen. ARoS understreger dog, at der ikke behøver at være benzin involveret for at få mænd på kunstmuseum.  Efterårets tema om ’Ondskab’ i forbindelse udstillingen med brødrene Jake og Dino Chapmans kunstneriske univers gav også positivt udslag på mandebarometeret.

En mand er ikke bare en mand

Kvindemuseet i Aarhus har med 20 % den laveste andel af mandlige gæster blandt museerne i Den Nationale Brugerundersøgelse. Til gengæld har museet med sit ændrede ansvarsområde, fra kvinders historie til kønskultur, fået ny opmærksomhed på skismaet mellem det forhold, at vores verdensbillede generelt er maskulint kønnet (62,6 % af Folketingets medlemmer er f.eks. mænd), men at Kvindemuseets ’ikke-brugere’ på den anden side kæmper med moderne maskulinitetsforestillinger og er overrepræsenterede i statistikker om selvmord, lav uddannelse, hjemløshed og misbrug.

Vi er altså tilbage ved spørgsmålet om, hvilke parametre er mest relevante, når vi vil vide mere om, hvordan mænd bruger museer. Det var også en pointe, som Theano Moussouri, senior lecturer ved Museum Studies ved University College London, understregede i sit oplæg. Mænd og maskulinitet er ikke én ting, heller ikke når det gælder museumsbrug. Oplevelsen af at være mand på museum rummer mange dimensioner og er kulturelt variabel og historisk specifik. ’Mænd’ som begreb kan f.eks. forstås institutionelt, kulturelt, eksistentielt, kropsligt og biologisk. Udfordringen, når man vil undersøge baggrunden for den statistiske forskel mellem mænd og kvinders museumsbrug, er således at balancere den enkeltes levede erfaring med fællesskabets delte sociale normer.

Internationalt forskningsnetværk

Fordelen ved overskriften ’Hvordan mænd bruger museer’ er den brede og ligefremme tilgang, der ligger i opfordringen til at diskutere køn og museer.  Opbakningen til seminaret kunne være en indikator på, at mange museumsfolk er interesserede i at deltage i debatten og også bruge det som en indgang til at lære deres publikum bedre at kende. I forlængelse af seminaret arbejder vi på at etablere et internationalt netværk, der kan skærpe forskningsspørgsmålene omkring ’hvordan mænd bruger museer’, så vi faktisk kan blive klogere på, hvorfor statistikken ser ud, som den gør – og om der er gode grunde til at ville påvirke den. Ved at tage udgangspunkt i de mange mænd, der rent faktisk allerede bruger museer, kan vi som samfund måske blive bedre til ikke bare at inkludere flere mænd, men udvide forståelsen af, hvad der motiverer mennesker i deres forskellighed til at deltage i det liv, museerne er ramme for.

 

Faktabox

Seminaret How men use museums blev afholdt 18. december 2018 på Aarhus Universitet og var støttet af Center for Museologi, Museologisk forskningsprogram og Uses of the past. Arrangører:  Lise Skytte Jakobsen, Ane Hejlskov Larsen, Anne Brædder (ph.d. i historie, videnskabelig assistent på AU og RUC), Camilla Skovbjerg Paldam (lektor og leder af forskningsenheden ’Sexuality Studies’, Aarhus Universitet) og Martin Brandt Djupdræt (overinspektør i Den Gamle By, Aarhus).

I forlængelse af seminaret vil vi udvikle og søge finasiering til et internationalt forskningsprojekt. Vi vil gerne opfordre Danske Museers læsere til at kontakte os, hvis I har gode idéer, vinkler, kommentarer eller cases, som I mener bør indgå i en undersøgelse af ’Hvordan mænd bruger museer’. Skriv til kunlsj@cc.au.dk

Oplægsholdere:

  • Hans Dam Christensen, professor i Kulturformidling, Institut for Informationsstudier, Københavns Universitet.
  • Julie Rokkjær Birch, museumsinspektør, Kvinde Museet, Aarhus.
  • Marianne Grymer Bargemann, formidlingschef, ARoS Aarhus Kunstmuseum.
  • René Schrøder Christensen, forsknings- og samlingschef, Danmarks Jernbanemuseum, Odense.
  • Theano Moussouri, Senior Lecturer, Museum Studies, the Institute of Archaeology, University College London.