11 oktober 2017   |   Nyheder

Konference om museumskollektionernes muligheder

Hvad betyder samlingerne, hvordan kan man arbejde med dem og hvordan kan de understøtte museets identitet? Det debatteres på den årlige NEMO-konference 9.-12. november i Ghent i Belgien.

Hvordan arbejder museerne med deres samlinger i dag? Og hvordan er de forbundet til resten af museet og med det omgivende samfund? Hvordan kan samlingerne medvirke til udviklingen af en identitet både for museet og lokalområdet? Hvordan kan man udfordre den traditionelle måde at tænke i museer på og hvorledes skal man definere museers rolle i politisk og socialt omskiftelige tider? Fra 9. - 12. november afholder NEMO (Network of Museum Organisations) sin 25. årlige konference, som foregår i Ghent i Belgien. Her vil repræsentanter fra Europas nationale museumsorganisationer, museumseksperter, interessenter og lobbyister fra den europæiske kulturelle sektor debattere og udveksle viden på området. Tilmelding senest d. 6. november.