Arbejdermuseet har flere eksempler på, at Peitersen har klæbet sine værker op på tapetrester. For at undgå krøller og revner må tapetet fjernes. Foto: Lea Cecilie Bennedsen.

7 marts 2019   |   Udstillinger   |  af Thomas Meldgaard, samlingsinspektør, og Lea Bennedsen, grafisk konservator, Arbejdermuseet

Kunsten som kampmiddel - Om at udstille den aktivistiske kunstner Peter Peitersens billeder

Peter Peitersen (1922-1988) var både murer og tegner. Han brugte sine kunstneriske evner til at kæmpe for bedre forhold for arbejderne. Hans billeder var ikke fine kunstværker i sig selv, men i høj grad politisk motiveret kunst der skulle mangfoldiggøres og bruges til at formidle et budskab. I udstillingen Ud til folket! Peter Peitersens billeder på Arbejdermuseet er eksperimenterende indramning og bevarelsen af brugsspor derfor blevet en vigtig del af tegningernes formidling. Gennem nænsom konservering og anvendelsen af rå materialer træder Peter Peitersen frem som både kunstner og aktivist.

Peter Peitersen voksede op i en familie med solide, kommunistiske rødder. Han var murer og engagerede sig tidligt i kampen for bedre forhold for arbejderklassen. Som tegner bidrog han med plakater, løbesedler og socialrealistiske eller satiriske tegninger. Hans billeder blev slået op i skurvognene på byggepladserne, trykt i fagforeningens medlemsblade, delt ud på gader og stræder eller båret med i demonstrationer. For Peter Peitersen gav det ingen mening at isolere kunsten fra de økonomiske og politiske realiteter i samfundet. Den skulle tværtimod være et middel til at beskrive undertrykkelsen af arbejderne. Kunsten skulle engagere og protestere.

Han efterlod sig ca. 800 tegninger og grafiske værker, som nu befinder sig på Arbejdermuseet. Samlingen er en broget blanding af løse skitser på forhåndenværende materialer og gennemarbejdede værker på kvalitetspapir, og den er præget af omfattende genbrug af materialer og motiver og mange års dårlig opbevaring. Det er en enestående dokumentation af Peter Peitersens kunstopfattelse og arbejdsproces, og det har været målet at lade dette træde tydeligt frem i udstillingen. Derfor startede de formidlingsmæssige overvejelser allerede med konserveringen. Billederne skulle bevare deres umiddelbarhed og aktivistiske udtryk, og dette udtryk skulle videreføres i montering og scenografi.

En aktivistisk kunstners arbejdsproces

Peter Peitersen anså tegning for at være et håndværk, der skulle læres, og som ganske ung tog han et fjernkursus i at tegne. Den grundige tilgang til arbejdet prægede hele hans kunstneriske løbebane, og han havde for vane at bearbejde det samme motiv igen og igen, indtil det havde fundet sin rette form. Han tegnede på skitseblokke og akvarelpapir, men lige så ofte greb han til almindelige skriveblokke eller kopipapir, og han brugte både blyant, kuglepen, farvekridt, vandfarve, gouache og tusch. Dertil kom linoleumssnit, som med tiden kom til at spille en stadig større rolle i hans arbejde.

Idéer til billeder blev løseligt ridset op på forhåndenværende papir, eksisterende billeder blev klippet i stykker og sat sammen på nye måder, eller tegninger blev forsynet med udklip fra aviser og blade. Han anvendte ofte både for- og bagsiden af papiret og genbrugte papir fra værker, som havde tjent deres formål, til nye værker.

Konservering med respekt for værkernes historie

Da Arbejdermuseet modtog tegningerne, havde de ligget i en bunke i en flyttekasse i mange år. Peter Peitersens værker er ikke fikserede, og på grund af den store variation i materialer og opbevaringen i stakke under skiftende forhold var værkernes bevaringsmæssige tilstand meget svingende.

På den anden side fortæller brugsspor og slitage en væsentlig historie om billedernes tilblivelse og betydning, og det giver dem en udtrykskraft, der peger ud over det rent kunsthistoriske og ind i en kulturhistorisk kontekst. Det er der derfor taget hensyn til under konserveringsarbejdet. Alle billeder til udstillingen er tørrenset samt planeret og repareret efter behov, men af hensyn til de til tider skrøbelige farvelag og for netop at bevare de brugs- og opbevaringsspor, som præger værkerne, er de ikke renset i bund.

Reparationer af rifter er foretaget med henblik på at stabilisere det enkelte værk. Reparationer og udfyldning af manglende dele er udført med neutralt japanpapir, og der er ikke retoucheret, da størstedelen af tegningerne er skitser og ikke færdige værker. Stabilisering var dog nødvendig af hensyn til udstillingen og tegningernes fremtidige håndtering.

Der fandtes flere eksempler på værker monteret på tapet. Denne form for montering understreger Peter Peitersens brug af, hvad han havde inden for rækkevidde. Disse monteringer var dog udført, så værkerne krøllede, hvilket belaster papiret og medfører risiko for revner. Disse værker blev derfor afmonteret fra tapetet.

En udstilling i kunstnerens ånd

Udstillingen er placeret på balkonen i Arbejdermuseets festsal, og de historiske rammer har den pris, at der ikke er klimaregulering. Monteringerne i udstillingen er derfor udført med henblik på at skærme værkerne mod støv og svingende klimaforhold. Hovedparten af værkerne er indrammet i ubehandlede fyrretræsrammer. En mindre del er monteret mellem to plexiglasplader og ophængt på ubehandlede fyrretræsplader. På et stiliseret murerstillads, ligeledes af ubehandlet fyrretræ, er der monteret eksempler på udstillingskataloger, medlemsblade, plakater, skitser til figurer og meget andet, som dokumenterer Peter Peitersens aktivisme.

Det er særligt tegneøvelser og skitser, der er blevet monteret i plexiglas. For at tage hensyn til de skrøbelige farvelag er plexiglaspladerne adskilt ved en tynd syrefri passepartout. Der er brugt smalle strimler af lærred til at lukke monteringerne langs kanterne og skjule den tynde passepartout. Herved synes monteringen stadig ’enkel’ eller ’hurtig’, men værkerne skades ikke, og de skærmes mod støv. Den tætsluttende montering skærmer også værkerne mod afdampning fra de rå fyrretræsplader, som de er sømmet op på.

Dokumentationsmaterialet på det stiliserede murerstillads er overvejende monteret uden anden beskyttelse end et stykke syrefri passepartout på bagsiden. En enkelt plakat, som findes i flere eksemplarer i samlingen, er tapetseret op. På bagsiden af stilladset er monteret to store plader med billeder malet til en demonstration mod kapitalismen og dens behandling af arbejderne. De to billeder kan ses nede fra gulvet i festsalen, og de fastholder dermed deres oprindelige funktion som opråb og kalder publikum op i udstillingen.

Valget af rå materialer og uhøjtidelig montering giver udstillingen en stemning af at være på byggepladsen. Dér hvor Peter Peitersen kæmpede sin politiske kamp. Det trækker mennesket Peter Peitersen helt ind i udstillingen og afspejler hans grundopfattelse; at hans billeder netop ikke er kunst i eksklusiv forstand, men derimod politik og holdninger. Et våben i kampen for en bedre verden.