Drageeksperten forklarer her to små piger om det spændende fund af drageæg. Foto: Ann Bodilsen, Holstebro Museum.

20 marts 2019   |   Nyheder   |  af museumsinspektør Mette Klingenberg, Holstebro Museum, og museumsinspektør Rikke Johansen Smidt, Viborg Museum

Museer på de skrå brædder

Hvad sker der, når teatre udfordrer museernes formidlingsformer? Viborg Museum og Holstebro Museum lod sig udfordre af deres lokale teatre, Carte Blanche og Odin Teatret, for at nå publikum på nye måder. Det kom bag på dem, at det faktisk øgede gæsternes fokus på det historiefaglige og ikke på det oplevelsesfaglige i formidlingen.

Der er ikke noget nyt i, at museerne samarbejder med teatre. Både Viborg Museum og Holstebro Museum har gjort det før. Så hvorfor gå den vej igen metodisk? For teatrene er det ikke altafgørende at overlevere en bestemt viden, sådan som det ofte vil være for et museum. For teatrene handler det ofte mere om at opfinde nye positioner, hvorfra det kendte kan iagttages. Museer kan drage nytte af denne for os omvendte tankegang, hvor form og indhold ikke er givet på forhånd.

Begge museer er ved at forberede nye store permanente udstillinger om byens historie. Netop nu har vi mulighed for at integrere den erfaring og læring, som projektet bidrager med i et større strategisk arbejde for de nye museer. Vi har mulighed for at løfte erfaringerne ind i ambitiøse, langtidsholdbare udstillinger og formidlingsformer.

Projektet har overrasket begge museer på mange måder. I Viborg har den positive erfaring med at vove en anden form for rum, gulv og montre, som udfordrede både genstandenes forhold og gæsternes vilkår, sat solide spor. Det har givet os mod på at arbejde med formidlingen på det nye bymuseum helt ud i rummenes form og skabe en historieformidling, hvor overgangene mellem rum og montrer, mellem form og indhold nogle steder er glidende og næsten usynlige. Samarbejdet har givet os den erfaring, at småt indimellem er mere kraftfuldt end stort, og at fysisk udfordring kan skærpe hovedets fokus og hjælpe os til fordybelse. 

På Holstebro Museum lærte deltagerne noget om deres egen by, noget om universelle myter og noget om fællesskab gennem dans og leg med teaterfolk fra det meste af verden. Her overraskede det positivt, at fokus på den lokale historie om, hvordan Skt. Jørgen i sin tid bekæmpede dragen i byen, bl.a. blev skærpet ved at kigge langt ud over byens grænser. Med et internationalt fokus på myter om dragekæmpere fik museet vakt borgernes interesse for deres egen lokale myte.

At arbejde med stemningen

Teatrene fik os til at starte projekterne et helt andet sted, end vi er vant til. På begge museer har emnet for projektet kredset om byens oprindelse. I Viborg dykkede vi ned i historien om det tingsted og kultsted, som gik forud for byens eksistens, men som i dag 1.000 år senere stadig findes i byen repræsenteret af Viborg Domkirke og Vestre landsret.

I Viborg kulminerede projektet derfor med en udstilling, som vi kaldte Her hvor vi mødes. Byens oprindelige navn – Wibergis – betyder ’det hellige sted på bakken’. Udstillingen tog udgangspunkt i den bakke, som netop her var mødested i forbindelse med kult og ting for mere end 1.000 år siden. Uden teatrets hjælp og udfordring af vores praksis ville vi sandsynligvis have startet arbejdet med at forholde os til de genstande i vores samling, som kunne formidle noget om kultstedet og tingstedet. Men sammen med instruktør Sarah John fra Carte Blanche og dramatiker Amalie Olesen brugte vi i stedet omkring en måned til at leve os ind i, hvad det ville sige at besøge dette sted i 900-tallet og ankomme her efter en lang rejse. Vi arbejdede med begrebet ofring og forsøgte at forhold os til, hvad ofring er for os i dag, og om det overhovedet fylder noget i vores liv. Arbejdet med stemningen og de mentale aspekter blev derfor helt centrale for udstillingen.  

Gæsterne kunne opleve rummet på tre måder: 1) med en lille bog i hånden, som beskrev hver enkelt af de ni genstande og deres kontekst detaljeret, 2) med et lydspor i øret, som satte gæsten i gang med at reflektere over vikingetiden og over egen samtid og 3) en lille æske med en social oplevelse – en leg, som tog udgangspunkt i vikingetidens offerkult.

Det helt store eksperiment var at invitere gæsterne til at gå på den bakke, vi byggede op. At komme ind i et udstillingslokale, hvis gulv rejste sig 160 cm op i luften med en hældning på lidt over 10 %, var overraskende for stort set alle gæster. Fra vores kontakt med gæsterne under deres besøg og deres kommentarer i en brugerundersøgelse ved vi, at størstedelen af dem kunne lide den fysiske udfordring, rummets scenografi bød dem. De kunne lide at gå på opdagelse på bakken og at slå sig ned hist og her og kigge på genstandene under bakkens overflade. En del gæster påpeger den ro og det fokus, det skabte omkring oplevelsen af historien. I en tid hvor udstillingsgæster i stadig højere grad bliver konfronteret med et væld af lyde, lys og digitale medier reagerede vores gæster positivt på fraværet af disse elementer og en mulighed for at fordybe sig i få, fine genstande.

I teatersammenhæng understøtter rummets æstetik fortællingen på en anden måde end på et museum. Scenografien på et teater formidler ofte pointer, som ellers ikke bliver formidlet eller sagt højt. På museer derimod bruger vi ofte scenografien til at gentage og understrege pointer, som også findes i tekster, fotostater og evt. i lyd. I udstillingen Her hvor vi mødes forsøgte vi at lade scenografien alene fortælle noget om stedets ånd og om landskabet. Derfor blev den fysiske udfordring på bakken central for budskabet om mødestedet Wibergis for 1.000 år siden.

Mellem fakta og fiktion

Odin Teatret har en lang tradition for at bruge byrummet til at udfolde deres historier. Og med parader i byens gader har de evnet at engagere folk til at deltage og ’lege’ med. Det var oplagt at lade sig inspirere af i projektet i Holstebro, der tog udgangspunkt i byens byvåben og myten om, hvordan Skt. Jørgen i sin tid bekæmpede dragen og befriede byen fra det onde.

Med så spektakulær en historie er der lagt en god bund for bred historieformidling målrettet både børn og voksne med hang til drama og med fantasien i orden. Så med sommeren kom dragen til Holstebro igen, og så var det tid for byens borgere at opruste og lære at forsvare sig mod det farlige væsen. Det bærende element i projektet var ca. 20 skuespillere fra hele verden, som var ved Odin Teatret som deltagere i workshoppen ’Ikarus’. Igennem fem parader og happenings guidede vi tilskuerne igennem et plot, hvor dragen kom til Holstebro. Museet påtog sig rollen som vejleder, da vi kan fortælle historien om, hvordan der før er blevet kæmpet med en drage i byen, og hvordan man kommer den livs. Vi vejledte om dragens væsen, hvad der kræves af en rigtig helt, og om at det er en god idé at mestre ildslukningens kunst, da en drage jo spyr ild. Samtidig håbede vi, at alle i Holstebro og omegn ville benytte dragens ankomst til at fundere over, hvad der kendetegner en helt i dag? Og hvad der er nutidens drage – hvad frygter vi og kæmper imod i dag?

Netop brugen af byrummet og teatrets evne til at møde modtageren i øjenhøjde er en metode, som Holstebro Museum har taget med sig fra projektet. Teatrets metode berettiger, at man i højere grad leger med emnet og bryder den hårfine grænse mellem fakta og fiktion – en teknik, som museet til en vis grad kan drage nytte af, hvis den bruges for at delagtiggøre og engagere modtagerne.

At holde den faglige fane højt

Det er en af de vigtige erfaringer fra projektet, at museet skal huske at holde den faglige fane højt hele vejen igennem, så teaterets leg med historien ikke vinder over historiske fakta. Derfor gør man også klogt i fra starten at have projektets grundrids på plads og at forventningsafstemme på forhånd. Der skal sættes ekstra god tid af til fælles refleksion over historiske pointer, så museum og teater kan få et fælles sprog omkring dem i processen. Og så skal det naturligvis være tydeligt over for modtagerne, hvem afsenderen er.

På Viborg Museum indrømmer vi imidlertid, at det kom bag på os, at samarbejdet med et performanceteater øgede gæsternes fokus på det historiefaglige og ikke på det oplevelsesfaglige i formidlingen. Som en af gæsterne skrev i sin evaluering af udstillingen Her hvor vi mødes: ”Jeg har aldrig kigget så længe på genstandene, som jeg gjorde i denne udstilling.”  

 

Projektet

  • Projektet strakte sig hen over vinter og forår 2017/18.

  • Det blev økonomisk støttet af Region Midtjyllands Kulturudviklingspulje.

To nye museer på vej

  • Både Viborg Museum og Holstebro Museum er i øjeblikket lukket pga. ombygning.

  • Viborg Museum åbner et helt nyt bymuseum i den gamle Vestre Landsret i 2021.

  • Holstebro Museum genåbner i ombyggede lokaler i efteråret 2019.