Torben Trier Christiansen fra Nordjyllands Historiske Museum har i en ny ph.d.-afhandling analyseret tusinder af små metalgenstande fundet af private metaldetektorbrugere – og sammenstillingen af deres fund giver nu et helt nyt overblik, som ændrer historien. (Foto: Nordjyllands Historiske Museum).

11 juli 2018   |   Nyheder

Ny ph.d.: Detektorfund ændrer historien

Mere end 20.000 detektorfund fra områder omkring Limfjorden er bearbejdet og danner nu baggrund for en ph.d., der føjer ny viden til fortællingen om Nordjylland i perioden 400-1150 e.Kr.

Museumsinspektør og arkæolog ved Nordjyllands Historiske Museum, Torben Trier Christiansen, har analyseret de mange fund, som gennem de seneste 30 år er gjort af amatørarkæologer med metaldetektorer. Ph.d.-projektet afkoder med udgangspunkt i kortlægningen af mere end 20.000 detektorfund fra Limfjordsregionen, basale forhold omkring disse metalgenstandes cirkulation og endelige aflejring i mulden. Det har nu forandret synet på forskellige grundlæggende forhold i datidens samfund. Dyrkningssystemerne – markområderne – var meget mere omfattende end man indtil nu har kunnet påvise, lige som der var voldsom aktivitet i kystområderne flere hundrede år før vikingetiden, som man ellers har ment var der, Limfjorden for alvor blev væsentlig for bosættelser i området.

Folkesport omskriver historien

Metaldetektering er en hastigt voksende folkesport, der bogstaveligt talt er med til at skrive og omskrive historien.  Næsten ugentlig beretter begejstrede medier om nye fantastiske metaldetektorfund fra den danske muld, og samlet set udgør disse fund en vigtig og hastigt voksende andel af det ellers i mange henseender sparsomme fundmateriale fra yngre jernalder og tidlig middelalder - det vil sige 400-1150 e.Kr. Trods fundenes enorme forskningsmæssige betydning har man indtil videre ikke brugt – og haft – ressourcer til en mere samlet analyse af deres fordeling over større områder.

De mange tusinde små metalgenstande, detektorfolkene har fundet, og som nu danner baggrund for ph.d.’en, er ikke den type fund, som bevidst er blevet lagt i jorden af datidens mennesker som ofringer eller lignende. Det er metalgenstande, der er blevet tabt i daglig brug gennem flere hundrede år og spredt over et stort område. Og det er netop analysen af spredningen, der nu er med til give det unikke overblik, som man ikke tidligere har fået af de mange detektorfund.

”Dengang var stald og beboelse under samme tag. Der var ikke lys i langhusene, og ofte var gulvet ret smattet, og vinteren igennem smed man strøelse på i lag. Hvis man tabte smykker eller mønter her, var det nærmest umuligt at finde dem igen. Om foråret kørte man så disse lag af strøelse og møg ud som gødning på markerne – og det er på den måde, de mange fund er blevet spredt omkring bebyggelsen”, forklarer Torben Trier Christiansen.

Torben Trier Christiansen er pr. 1. august bevilget otte måneders orlov fra Nordjyllands Historiske Museum, da han har fået en projektansættelse ved Nationalmuseet i forbindelse med projektet Førkristne kultpladser, som har fokus på belysning af jernalderens og vikingetidens hedenske religion og de første danske bebyggelser med spor efter centrale religiøse aktiviteter”. Torben Trier indgår i dette projekt, hvor han skal arbejde med detektorfund fra Gudme-området på Fyn - et af Danmarks rigeste fundområder fra det 3.-7. århundrede målt på guld- og sølvskatte.