26 marts 2019   |   Nyheder   |  af Thomas Bjørneboe G. Berg, seniorforsker, Naturama, koordinator for den naturhistoriske gruppe

Nyt fra den museumspolitiske scene

Organisationen Danske Museer (ODM) afholdt 12.-13. november sit 49. orienteringsmøde for landets museer. Koordinator for den naturhistoriske gruppe, Thomas Bjørneboe Berg fra Naturama, forholder sig til toprocents-besparelserne og de ubehagelige langsigtede konsekvenser.

ODM’s formand, Flemming Just, kridtede banen op på ODM-mødet ved at tage fat på debatten om museumsstøtten, som skaber uro i museumskredse. ODM har forhåbentlig sikret, at der fortsat skal være fokus på de fem søjler i museumsloven. Det er yderst kritisabelt, at et af landets tre hovedmuseer, Statens Naturhistoriske Museum, står til at få afkoblet store dele af forskningen. Fremtidens museumsstøtte bliver med stor sandsynlighed en blanding af en basisstøtte med tillæg af resultatbaseret støtte. Men hvordan resultatstøtten skal landes, er der stadig flere bud på. Just og ODM var ikke afvisende over for resultatkontraktidéen, men pointerede, at det for nogle museer kan være en meget stor opgave at løfte alle fem søjler lige højt. Derfor er anbefalingen at gå sammen med andre, der kan hjælpe med at løfte de pågældende opgaver.  

En ting er der desværre ikke ændret på: Museernes årlige besparelse på 2 procent, der med udgangen af 2019 sammenlagt runder 8 %. Besparelserne fortsætter frem til 2022, dog med den ændring at regeringen vil tilbageføre pengene til området. Jeg tror ikke, det vil komme områdets parter til gode, da midlerne skal tilkæmpes i en åben, ressourcekrævende konkurrence museerne imellem. Jeg er alvorligt bange for, at vi ikke er færdige med at opleve en stadig forarmelse af museernes ressourcer.  

Regeringens armslængdeprincip på kulturfronten fik også drøje hug af Just, idet udvalgte folketingspolitikere får økonomiske pakker med hjem til valgkredsene uden om Kulturministeriet og uden faglig begrundelse. Det er i mit perspektiv unægtelig svært at få øje på, hvad en rynket og slap gulerod skal kunne mætte, når afstanden til muleposen bliver stadig større! Flemming Just understregede, at museumsverdenen derfor bør påbegynde en visionsdebat om, hvor vi er i 2030. Det tror jeg, er meget vigtigt, da grænserne i oplevelsesindustrien bliver mere og mere flydende, og en lang række aktører trækker på fortællinger og temaer, der har bund i museumsverdenen. Vi skal sikre, at vores brand forbliver stærkt, og at vi formidler vores viden gennem udstillinger og platforme, der appellerer til et dynamisk og diverst publikumssegment.  

Jeg har læst i medierne, at museumsverdenen klarer sig fortræffeligt. Stadig flere besøgende og stigende entréindtægter. Men dette billede harmonerer ikke med museernes virkelighed. Hvad gør man, når de offentlige støttekroner svinder ind? Man finder fondsstøtte og gør sig mere attraktiv for potentielle museumsgæster, mens man sparer på de mere usynlige dele af museumsdriften, såsom samlinger, registrering og forskning. De offentlige bidragydere synes, at de får mere for pengene, imens museerne piskes til at finde pengene andre steder. Det bliver til et øget fokus på, hvad folk vil have, og ikke nødvendigvis hvad man som fagligt museumspersonale mener skal formidles. Det tragiske ved den situation er, at det, der tabes indad, er det, som udgør tre væsentlige søjler i museumsdriften. Museerne må satse på udstilling og formidling for at imødegå offentlige besparelser. Det kan på den lange bane gå ud over det faglige fundament, som museerne bygger på. Jagten på museumsgæsten foregår lokalt med lokale historier for lokalbefolkningen. Den foregår nationalt for at vise, at også de lokale historier indgår i en større national fortælling. Og endelig internationalt, fordi verden omkring os påvirker os, bør interessere os og i særdeleshed bruges af os. Den internationale snitflade er yderst relevant for mange museale formidlingstemaer og er i mange tilfælde helt nødvendig i relation til forskningsansøgninger og publicering af forskningsresultater. Det er derfor vigtigt, at det opfattes som helt legitimt, at museer også retter udstillinger mod de store internationale temaer. 

Det er altid godt at slutte med noget positivt, og ODM-formanden summerede op: Vi har aldrig haft så mange besøgende, og den seneste brugerundersøgelse – læs den, den er interessant – viser en stor tilfredshed med de danske museer. Vi har aldrig fået så mange internationale priser som i de seneste år. Vi har aldrig fået så mange penge af fondene som nu. Forskningens kvalitet og kvantitet stiger, og der er mange spændende samarbejder mellem museer og universiteter. Medierne elsker at fortælle historier fra vores verden. Vi er simpelthen godt stof. Dette sker på trods af nedskæringer og er ikke en positiv effekt af en 8-procents-nedskæring. Det kan ikke fortsætte sådan, hvis nedskæringerne forsætter. Jeg tror desværre der er stor grund til at være stærkt bekymret for langtidseffekterne af de offentlige besparelser på museumsområdet.