Foto: Art+Com Berlin og Vejlemuseerne

19 oktober 2017   |   Nyheder

Nyt oplevelsescenter om Egtvedpigen

Egtvedpigen får sit eget oplevelsescenter der giver de besøgende mulighed for at opleve hendes tid og livsverden på mellem 20 minutter og flere dages ophold.

Vejlemuseerne. Egtvedpigen og hendes grav er på listen over de ti største arkæologiske opdagelser i verden. Hun er et ikon for dansk bronzealder og en central figur i fortællingen om Danmarks fortid. VejleMuseerne står i spidsen for et nyt oplevelsescenter, der skal tiltrække flere besøgende til Egtved og skabe synergi til lokalområdets beboere og til hele udviklingen i Vejle Ådal. Hele området på fem hektar er tænkt ind i de nye planer. De travleste besøgende har mulighed for at opleve udstillingen på 20 minutter, men centret inviterer også til flere timers eller dages ophold på området, der er tiltænkt shelters, legepladser og bålsteder, der alle vil bidrage til at skabe en helstøbt fortælling om Egtvedpigen og hendes liv.