Foto: Aros

26 oktober 2016   |   Nyheder

Aros Public – nyt formidlingscenter indvies

I dag åbner Aros Public, en ny etage på Aros med nye værksteder, atelier, salon, auditorium og tre digitale stationer: Blikfanger, Portrætmaskinen og Kommentatorboksen. Med den nye etage ønsker Aros at bidrage til en udvidelse af museets rum og at opbløde grænserne mellem kunst, udøvende kunstnere og publikum. 

Atelieret er fx et arbejdsrum for skiftende kunstnere, hvor publikum inviteres indenfor til at opleve, hvordan den kunstneriske proces forløber. Blikfanger tracker beskuerens øjne og giver indsigt i, hvordan man ser på et kunstværk, og i Portrætmaskinen kan man ”sample” sin egen krop som motiv med værker fra museets samling.