Fra bogens forside

12 oktober 2018   |   Publikationer   |  af Majken Astrup

Sædelighedsfejden

Ny bog tager læseren med tilbage til debatterne under Det Moderne Gennembrud, hvor kvinders position i samfundet kom på dagsordenen, og ligestilling blev diskuteret. Men det starter med et spørgsmål.

Forfatter og museumsinspektør på Langelands Museum, Cecilie Bønnelycke, starter sin fortælling til et valgmøde for partiet Højre, hvor Kultusminister Jacob Scavenius (1838-1915) netop havde afsluttet sin sidste valgtale. Valghandlingen skulle til at gå i gang da den ukendte men vrede smørgrossist Carl Conrad Frederik Ingeman-Petersen (1854-1915) fik lov til at stille et spørgsmål til Scavenius. Og hvilket spørgsmål!

Jeg vil nu tillade mig at spørge den danske Folkekirkes Primas, Danmarks Kultusminister, den Mand, der staar i Spidsen for Præster og Lærere her i Landet, om det ikke er at gjøre Nar ad Ægteskabet, om det ikke er at sparke Moral og Religion over Ende, om det ikke er at forhaane baade Gud og Mennesker, naar han, Kirkens øverste Tjener, gaar paa Horehus?

Længere kom han ikke, men blev stoppet af forargede højrevælgere. Ingeman-Petersen blev for en sikkerheds skyld arresteret og valget vel overstået. Scavenius blev genvalgt, men snart skulle debatten og diskussionerne rulle ud over landet. For optrinnet havde ifølge Bønnelycke antændt et ulmende bål af utilfredshed med den dobbeltmoral der var fremherskende i samfundet og den markante forskel der var på hvad kvinder og mænd kunne gøre. Scavenius endte med at anlægge sag mod Ingeman-Petersen for injurier, men fik samtidig hevet en masse lig ud af sit eget skab. Som Bønnelycke skriver: ”I bølgen af diskussionslysten fornyelsestrang kom Scaveniussagen som kaldet. Efter Ingeman-Petersens interpellation i Store Heddinge blev sagen om kultusministerens seksuelle dobbeltmoral en knage, som man kunne hænge den allerede verserende debat om samfundets seksualmoral op på.”

Og i sidste ende måtte Scavenius gå af. Officielt fordi hans politiske synspunkter ikke stemte overens med regeringens, men i dagspressen var det af helt andre årsager.

Bønnelycke bruger på elegant vis sagen om Scavenius’ eskapader som et markant eksempel på hvad sædelighedsfejden handlede om: ”Mens sædelighedsforkæmpere, revolutionære mænd, handskemoralister og kvindesagsforkæmpere mundhuggedes om, hvad der var god seksualmoral, blev der stadig horet og begået alskens uterlighed i det ganske land.”

Sædelighedsfejden er 14. bog i forlagets serie 100 Danmarkshistorier og udkommer en gang om måneden i o­tte år.

Cecilie Bønnelycke

Sædelighedsfejden

Aarhus Universitetsforlag