Forfattervejledning – på web og tryk

Alle er velkomne til at indsende færdige artikler eller artikelforslag til Danske Museer på redaktion(at)danskemuseer.dk. Ved artikelforslag sendes en kort beskrivelse af artiklens emne, formål og museumsfaglige relevans. Omfang, illustrationer og deadline aftales med redaktøren. Artikler sendes i almindeligt wordformat uden billeder.

 

Billeder

Billeder sendes separat via mail, Dropbox eller WeTransfer i høj opløsning (min. 300 dpi), i Tiff-, PSD- eller Jpeg-format. Grafik (f.eks. grafer, skemaer og visse typer af illustrationer) kan afleveres i Illustrator- eller Eps-format. Tjek opløsningen, og kig alt billedmateriale grundigt igennem! Screendumps modtages ikke. Billedtekster indsættes nederst i wordfilen. Angiv venligst fotografens navn eller anden kreditering. Bemærk venligst, at redaktionen forbeholder sig ret til at sortere i det indsendte materiale og til, efter behov, at tilføje nyt billedmateriale.

 

Museumsnyt  nyheder, udstillinger og publikationer

Danske Museer bringer nyt fra museerne både her på siden og i det trykte blad. Der er ingen deadlines, da vi uploader Museumsnyt løbende. Vi kan desværre ikke bringe alt dét, vi modtager, men bestræber os på at komme vidt omkring og vise bredden i det danske museumslandskab.

Pressemeddelelser og nyt fra museerne sendes til info(at)danskemuseer.dk. Vedhæft gerne billede i høj opløsning (min. 300 dpi), og angiv fotografens navn. Redaktionen modtager kun pressemateriale elektronisk. Det gælder også bøger og andre udgivelser.

 

Museumsstafetten

Museumsstafettens skribenter vælger selv deres efterfølgere og de emner, de skriver om. Men har du lyst til at deltage, eller har du forslag til emner, så skriv til info(at)danskemuseer.dk. Indlæggene er ca. 2.500 tegn inkl. mellemrum. Deadline aftales med redaktionssekretæren, som også bearbejder indlæggene redaktionelt.

 

Ophavsret

Artikler og billeder i Danske Museer må ikke benyttes kommercielt eller til netudgivelse uden Museumstjenestens tilladelse.