Nyeste Artikel
Naturvidenskabelig formidling kan tiltrække nye brugere
Bevaringscenter Fyn og seks fynske museer har sammen udviklet fem udstillinger og undervisningstilbud, der under titlen Fortiden i Fremtiden bygger bro mellem humaniora og naturvidenskab. Med udgangspunkt i genstandenes materialitet viser projektet, hvordan naturvidenskabelige teknikker koblet med en kulturhistorisk tilgang kan give helt nye vinkler på historien. Museumsgenstande kan få en ny og anderledes fortælling, når naturvidenskabelige teknikker og metoder fra bevarings -og materialetekniske undersøgelser tages i brug.
Hvordan vi husker hvad vi ikke vil vide
Museerne skal også turde fortælle publikum det, som de ikke vidste, at de gerne vil vide. Historier, der gør ondt og for eksempel udfordrer vores nationale selvforståelse. Det er tanken bag projektet På den anden side – hvordan vi husker hvad vi ikke vil vide på Nordjyllands Kystmuseum. ”Når X Sommerland kan tiltrække så og så mange gæster årligt, så kan museerne vel gøre det samme?” siger man. Det prøver museerne så, og når man har bygget en stor rutsjebane det ene år, må man jo bygge en større det næste.
Dannelse – hvordan?
Dannelse er et buzzword på danske museer. Men hvad lægger vi egentlig i begrebet, og hvordan arbejder vi konkret og praktisk med dannelsesbegrebet i en museal hverdag? Museum Lolland-Falster har eksperimenteret med at formidle stenalderen igennem gruppeøvelser og filosofiske spørgsmål, og er blevet klogere på, hvordan museet kan facilitere gæsternes dannelse.
Et forsvar for samlingerne
Slidsporene på en rive eller mikroskopiske madrester i bunden af en gryde kan gemme på fantastiske historier om os selv, hvis bare vi ser godt efter. For selv de mest ydmyge hverdagsgenstande rummer lag af viden, som vi ikke kan finde i skrevne kilder eller mundtlige beretninger. Spørgsmålet er, hvad der sker med denne viden, når genstande udsættes for nedbrydning eller slet og ret kassation?
Konservatorens tre roller i museets forskning
Tværfaglighed er efterhånden et vigtigt element, når der skal søges fonde til forskningsprojekter. Her kan konservatorers faglighed bane vejen ved at inddrage naturvidenskab i museets forskning – også på mindre museer. Anna Tjelldén og Helle Strehle er konservatorer på Moesgaard Museum, og Anne Marie Eriksen er forsker på Nationalmuseet. De kommer her med et bud på tre roller, som konservatorer kan indtage i forbindelse med tværfaglige forskningsprojekter: forsknings-feeder, projektansvarlig og medaktør.
Nyt nummer – Tema om bevaring
Vinterens nummer af Danske Museer har bevaring som tema. Læs bl.a. om konservatorernes forskellige roller fra restaurering og forebyggelse til skabelse af ny viden. Vi kommer også omkring, hvordan museers egne samlinger kan bringes i spil på nye måder f.eks. ved at bruge udvalgte objekter til at udfordre og nuancere eksisterende narrativer eller ved at udvide adgangen til samlingen gennem en fuld digitalisering, så den bliver tilgængelig via nettet.
Det digitale vindue til naturhistorien
Fossiler, dybhavsfisk, fugleskind og hundredtusindvis af sommerfugle på nål. Det er blot nogle af de 14 millioner genstande, som vil blive tilgængelige på Statens Naturhistoriske Museums nye samlingsportal. Museet har udviklet et digitalt wunderkammer, der skal gøre det nemt for både de målrettede og de nysgerrige at udforske naturhistorien.
Hvor arkæologisk viden bliver til
“Ny viden” er blevet et centralt kriterie for, at de lovpligtige udgravninger kan godkendes af Slots- & Kulturstyrelsen. Men er vi enige om, hvad begrebet “ny viden” dækker? Et nyt forskningsprojekt undersøger vidensbegreber i den lovpligtige arkæologi, og hvad de betyder for produktionen af “ny viden”. Væsentligheden af en udgravning – og dermed også, om den skal gennemføres eller ej – vurderes ud fra, om den bidrager med “væsentlig ny viden”. En stigende kritik, blandt andet fra Rigsrevisionen, peger dog på, at kriterierne for ny arkæologisk viden er for uklare.
Den syge pige i nordisk kunst 1850-1900
1800-tallets billeder af ’den syge pige’ søger ikke at skildre sygdomme videnskabeligt korrekt. I stedet var kunstnerne optagede af den syge pige som figur, og hvordan figuren var i stand til at vække nogle bestemte følelser hos datidens beskuer. I pandemiens skygge kan det synes oplagt at sætte fokus på sygdomme historisk set, også fra et billedkunstnerisk perspektiv. Men idéen til et større forskningsprojekt om syge piger i nordisk kunst i slutningen af 1800-tallet opstod allerede i 2016, hvor forskningskonceptet blev formuleret og nedskrevet.
Skimmelsvampe er også museumsgæster – og besøgstallet er stigende
Mange danske museer er i det seneste årti blevet udfordret af skimmelvækst i samlingerne. Skimmel udsætter museumsansatte for sundhedsfare og nedbryder samtidig den kulturarv, museerne skal bevare for eftertiden. En sundhedsskadelig museumssamling er utilgængelig, og det underminerer væsentlige elementer i museernes virke: brugerinddragelse, forskning og formidling til borgere og samfund.
Barokskabe og beredskabsplaner
Hvordan redder man hurtigst genstande ud af et brændende bindingsværkshus? Og hvordan beskytter man bedst et tre meter højt barokskab mod ild og brandslukningsvand? I Den Gamle By er de snart i mål med et omfattende arbejde med museets nye beredskabs- og værdiredningsplaner. Samarbejde og erfaringsudveksling på tværs af museer har vist sig at være essentielt.