Case fra
Greve Museum
Hvad vi gjorde
Omkring Greve Museum står der flere gamle æbletræer. De har i flere år givet enkelte æbler, men ikke så mange som håbet – og dem der kommer, er ikke så gode som man kunne tænke sig. Derfor tænkte personalet, at det kunne være en idé for museet at få bier, så de kan bestøve æbletræerne og forhåbentlig øge kvaliteten og mængden af æbler.
Museet kontaktede en biavler som har sat bistader op. Biavleren kommer jævnligt og passer bierne, slynger honningen og så er det målet at sælge honningen i museumsbutikken og bruge den i cafeen.
Biavlerne har tidligere været her til museets familieevent – bonderøvsdage i august – hvor de fortæller om arbejdet med bier.

Fordele ved initiativet
Bierne er lige ankommet til museet – så personalet venter spændt på at se hvordan det kommer til at påvirke haverne. Håbet er, at de hjælper blomsterne i haverne og på den måde er med til at øge biodiversiteten i nærområdet.
Bierne indgår som et lille led i formidlingen om kulturhistorien på egnen, hvor det har været normalt at landbrug har haft bier netop for at hjælpe med en god høst.
