Da regeringen den 4. november 2020 besluttede at aflive 17 millioner mink, blev et erhverv de facto lukket ned. Det Grønne Museum søsatte et indsamlingsprojekt, og midt i gråd, vredesudbrud og et uforudsigeligt hændelsesforløb dokumenterede museet et stykke traumatisk samtidshistorie, mens det udspillede sig.
Med en udstilling om Danmarks største åndssvageanstalt havnede Kulturmuseet i Vejle midt i en stribe dilemmaer og en fløjkrig mellem tidligere ansatte og radikale kritikere.
Kulturmuseet i Vejle åbnede den 31. marts 2022 udstillingen Slotte til idioter. Udstillingen beskæftiger sig med dansk åndssvageforsorg og er en fortælling om racehygiejne, tvangskastrationer, umyndiggørelse og institutionalisering af mennesker.
Danske Museer nr. 3, 2022, har temaet 'En ubekvem historie'. Hvordan forholder museer sig til de mere ubehagelige dele af vores historie?
Læs blandt andet om, når de lokale myter går stik imod fakta, hvordan man nuancerer formidlingen af nationale helte- og fjendehistorier samt udfordringerne ved indsamling af minkavleres personlige beretninger i forbindelse med masseaflivning af mink under coronaepidemien.
Sidst historiker Jesper Stormly Enevoldsen satte fod på en dansk arbejdsplads var det på Det Danske Udvandrerarkiv i Aalborg. Kort efter udvandrede han selv til Grønland. Siden 2014 har han været museumsleder på Narsaq Museum, hvor opgaverne spænder lige fra butiksadministration og sociale medier til forskning og udstillingsdesign.
På mange museer er udstillingsteksten vigtig for udstillingens budskab, men det virker alligevel som en accepteret præmis, at den sjældent læses i sin helhed. Teksten er der for den videbegærlige museumsbrugers skyld, en udstilling kan ikke tilgodese alle og publikum shopper alligevel i udstillingerne, er argumenterne.
Vi lægger ikke mærke til de gode museumstekster. Dem læser vi bare og koncentrerer os om udstillingen. Måske standser vi op og snakker eller overvejer betydningen af indholdet.
Kan man som museum lave en udstilling, som udelukkende består af lånte genstande? Er det ikke netop museernes opgave at skabe udstillinger med de ting, som findes i samlingerne?
Det kan man sagtens argumentere for. Men i forbindelse med særudstillingen Pretty Maids – Heavy [hævi] Horsens på Horsens Museum har lån været det helt bærende element hele vejen lige fra idé til udstillingsåbning. Dén proces har der været meget læring i, og med den er der blevet rusket godt op i rammerne for, hvad ’man kan’ – med og uden samling – på Horsens Museum.
Sisimiut Museum ligger i kolonitidens gamle bygninger, men i dag danner de ramme om aktiviteter, der skal styrke de lokales grønlandske identitet. Sisimiut Museums historiske og koloniale bygninger udgør i dag rammerne for både historiefortælling og identitetsskabelse, og det kan virke paradoksalt. Museet er nemlig blevet til i en periode umiddelbart efter 1953, hvor Grønland formelt ophørte med at være koloni, men samtidig er daniseringen kraftigst efter 1953. Assimilationen til den danske kultur gjorde, at den grønlandske kultur og identitet blev skubbet væk.
Danske Museer nr. 2, 2022, har temaet Grønland. Bevaring og formidling af Grønlands kulturarv er vigtigere end nogensinde, så Danske Museer har taget temperaturen på det arktiske museumslandskab. En række fagfolk fra den grønlandske museumsverden har skrevet om både udfordringer og glæder ved museumsdrift.
I september 2021 vandt Science Museerne den internationale museumspris UMAC-AWARD for udstillingen Videnskab er lidenskab. Det til trods for, at udstillingens kronjuvel er et kontor med 400 ringbind, linoleumsgulv og lysstofrør i loftet. Museumsinspektør Morten Arnika Skydsgaard forklarer her, hvordan noget så tilsyneladende kedeligt kunne blive en spændende, prisvindende udstilling.
Den sidste brevpost fra et videnskabeligt selskab ligger på bordet. Væggene er dækket af reoler med kontormapper og bøger.
I Den Gamle By har ledelsen udpeget tre områder, hvor museet fremover vil have større fokus på at understøtte FN’s Verdensmål. Men uanset om det gælder reparation af vinduer, minimalt madspild eller praktik for unge psykisk handicappede, så er mødet med mennesker et afgørende omdrejningspunkt for alle tre områder.
Det er ikke længere noget vi diskuterer – om vi skal trække i den rigtige retning på klimadagsordenen og om vi skal rykke på FN’s verdensmål.