Møde i Samlingsnetværket

Temaet for årets netværksmøde i Samlingsnetværket er udfordringer og løsninger inden for registrering og bevaring. Vi ser blandt andet på, hvordan registrering kan kvalificeres ved brug af AI, på håndtering af udfordrende materiale i samlingerne – herunder asbest – og på, hvordan vi vurderer vores samlinger i forhold til risiko, og på hvordan vi kan lave bevaringsstrategier som en del af arbejdet med betydningsvurdering. Derudover deler vi de første erfaringer med hjemmesiden Museernes Samlinger.

Dagen afsluttes med en rundvisning på Konserveringscenter Vejle, hvor vi dykker ned i konkrete konserveringssager og får et kig ind i fællesmagasinernes hellige haller.

Find og læs mere om de faglige netværk.