Målrettet arbejdsmiljøuddannelse for museumsansatte

Uddannelsen tager udgangspunkt i deltagernes erfaringer med arbejdsmiljøet på museer, konserveringsværksteder, i skurvogne og på udgravninger. De vigtigste lovgivningsmæssige krav bliver gennemgået, så at museerne både får et godt arbejdsmiljø og er klar til, at Arbejdstilsynet kommer på besøg.

Temaer

  • Fysisk og psykisk arbejdsmiljø – afdækning og arbejdsmetoder
  • Gennemgang af de vigtigste lovmæssige krav
  • Arbejdsmiljøorganisationens opbygning
  • Rettigheder, pligter og ansvar
  • Udarbejdelse af APV
  • Udarbejdelse af kemisk risikovurdering (KRV)
  • Arbejdsskader: Anmeldelse og analyse
  • Nærved-ulykker: Forebyggelse
  • Det strategiske arbejdsmiljøarbejde

Arbejdsform og forberedelse

Uddannelsen gennemføres over tre intensive undervisningsdage, der veksler mellem oplæg og forskellige former for aktiv deltagelse. Som led i uddannelsen skal du løse en arbejdsmiljørelateret opgave med udgangspunkt i din egen arbejdsplads.

For at få et kursusbevis skal du have fulgt hele undervisningen og løst den praktiske opgave. Det er obligatorisk at deltage på alle tre dage.

Målgruppe

Kurset er henvendt til arbejdsmiljørepræsentanter og ledere med ansvar for arbejdsmiljøet på museet.

Lovpligtig uddannelse

Arbejdsmiljøloven foreskriver, at der på arbejdspladser med 10 eller flere ansatte skal vælges en arbejdsmiljørepræsentant. Arbejdsleder og arbejdsmiljørepræsentant har pligt til at gennemføre uddannelsen. Hvis muligt, er det en fordel, at både leder og arbejdsmiljørepræsentant deltager i den samme uddannelse.

Underviser

Gitte Leve Clausen har arbejdet som arbejdsmiljøkonsulent og undervist i 32 år inden for arbejdsmiljøområdet. Hun har arbejdet inden for bedriftssundhedstjenesten, arbejdsmiljørådgivning, som arbejdsmiljøleder i en kommune og i Arbejdstilsynet. Gennem de seneste 20 år har hun undervist på arbejdsmiljøuddannelsen for museer og konserveringsværksteder og haft flere opgaver igennem årene på museer og konserveringsværksteder inden for APV, udgravninger, risikovurdering og psykisk arbejdsmiljø.

Har du spørgsmål?

Ring eller skriv til kursuskoordinator Kirstine W. Martinsen på 31251073 eller kwm@dkmuseer.dk, hvis du er i tvivl, om kurset er det rette for dig.

Praktisk information

Tilmeldingsbetingelser og afbud
Tilmelding til ODM’s kurser og arrangementer er bindende.
Afbud til kurser skal meldes til kursus- og arrangementskoordinator Kirstine Wentzlau Martinsen på tlf. 4914 3966 eller mail kwm@dkmuseer.dk.

Læs mere om vores tilmeldingsbetingelser og afbud.

Forplejning
Vi har vegetarisk forplejning i forbindelse med kurser; morgenmad, frokost og drikkevarer.

Materiale og program
Materiale og program sendes ud 1 1/2 – 2 uger før kursets opstart. Du modtager materialer og program på den mail, du har tilmeldt dig kurset med.

Adgangsforhold
Har du brug for information om adgangsforhold, er du velkommen til at ringe til os, så vi kan vejlede dig om, hvordan du lettest kommer til lokalerne samt tilgængeligheden: Telefon: +45 49 14 39 66

Du kan læse mere om adgangsforholdene på Vartov her.

Find al praktisk information ifm. kurser her