Oplæg om nyligt afsluttede undersøgelser eller nye resultater fra ældre undersøgelser har 1. prioritet.
Dit oplæg skal være begrundet med et abstrakt på maksimalt 150 ord. Som udgangspunkt er alle oplæg estimeret til 10 minutter. Hvis du ønsker taletid ud over 10 min skal du gøre opmærksom på det i formularen. Abstraktet vil blive trykt i programmet.
Fællestemaer: Vi fortsætter temaet om ekstraordinære arkæologiske undersøgelsesprojekter i oplægget Great Excavations. I år med fokus på Romerne… os - og med blikket vendt mod det nordlige England og det centrale Jylland.
Det er muligt at indmelde oplæg fra 1. maj - 3. juni 2026. Du får direkte besked, hvis dit oplæg kommer med i programmet for dette års orienteringsmøde.
Har du en ide til et tema… og har du lyst til at deltage i planlægningen? – så hører vi meget gerne fra dig.
Det kan f.eks. være et tema om kapitel 8 problemstillinger eller om et arkæologiske emne, som du synes er spændende.
Alle emner er relevante, og målgruppen behøver ikke at være alle deltagende arkæologer – vi har mulighed for at stille mindre lokaler til rådighed.
De eneste krav er, at temaet maksimalt må vare 90 minutter, og at man deltager aktivt i planlægning og afvikling.
Send en mail eller ring til Kasper: khs@museumlollandfalster.dk, tlf.: 5121 2950