MAPS søger en strategisk og initiativrig kommunikations- og marketingchef, der kan forløse potentialet i museets nye strategi 2025-2030 og sikre, at fortællingen om MAPS får gennemslag – lokalt, nationalt og internationalt.
Du bliver en central drivkraft i at opbygge og forankre museets profil i offentligheden. Du skal både kunne tænke langsigtet og arbejde tæt på virkeligheden: fra nationale kampagner og partnerskaber til daglige lokale indsatser, der skaber liv omkring museet og dets programmer.
Du bliver ansvarlig for at udvikle en ny kommunikationsstrategi i samarbejde med direktionen og museets eksterne bureau. Du leder og opbygger MAPS’ nye kommunikationsafdeling, i tæt samarbejde med museets faglige personale og eksterne partnere. Kommunikationsfunktionen forventes at vokse i takt med museets udvikling – og du får stor indflydelse på, hvordan det sker.
DINE HOVEDOPGAVER
- Udvikle og implementere den overordnede kommunikations- og marketingstrategi i tråd med MAPS’ strategi 2025-2030 – og sikre en dynamisk udvikling af museets kommunikationsfunktion.
- Skabe synlighed og sammenhæng mellem museets fire strategiske ben.
- Opbygge et databaseret kommunikations- og marketingsetup, hvor indsigter i publikumsadfærd bruges aktivt til prioriteringer og optimering.
- Udvikle målgrupper og publikumsrelationer – fra lokale fællesskaber i Køge til nationale og internationale netværk.
- Planlægge og gennemføre kommunikationsindsatser fra daglig drift til større kampagner, der styrker kendskabet til MAPS.
- Styrke MAPS’ presseindsats, branding og tone of voice på tværs af kanaler.
- Bidrage til at opbygge stærke partnerskaber omkring kommunikation, program og publikumsudvikling lokalt, nationalt og internationalt.
DIN PROFIL
- Du har solid erfaring med strategisk kommunikation, branding og presse.
- Du arbejder både som strateg og praktiker – du tænker, skriver og eksekverer.
- Du har stærke kommunikative kompetencer og kan ramme forskellige målgrupper præcist.
- Du har forståelse for digital markedsføring og dataanalyse og lyst til at bygge et datainformeret setup op.
- Du kan udvikle publikumsrelationer og målgrupper med lige stor respekt for det lokale afsæt og den internationale horisont.
- Du trives i en vækstfase med høje ambitioner og mange parallelle indsatser.
- Du kan lede, motivere og udvikle et mindre team samt samarbejde tæt med eksterne partnere.
OM MAPS
MAPS – Museum of Art in Public Spaces – arbejder med international samtidskunst i det offentlige rum. Museet har base i Køge og et strategisk fokus på vekselvirkningen mellem det lokale, det nationale og det globale: Vi udvikler publikumsrelationer og partnerskaber, der rækker fra byens hverdagsliv til internationale kunstnetværk.
Vi befinder os i en ambitiøs vækstfase, hvor strategien 2025-2030 skal realiseres og mærkes. Det kræver stærk kommunikation, der kan skabe nysgerrighed, dialog og deltagelse på gaden, i medierne og digitalt 24/7.
Hos MAPS arbejder vi for at udvikle nye former for offentlighed, fællesskab og sameksistens, og vi ser kommunikation som en central drivkraft i dette arbejde: sammen med kunstnere, borgere, partnere og offentligheden former vi fremtidens museum for kunst i det offentlige rum.
Stillingen er en fast fuldtidsstilling.
Løn efter kvalifikationer.
Ansøgningsfrist: 16. november 2025 kl.12
Tiltrædelse: snarest
Ansøgning og CV sendes til:
PA til Direktøren Emilie Marie Pedersen,
emp@mapsmuseum.com / +45 53 89 38 88
Har du spørgsmål, kontakt venligst Direktør Malene Natascha på mnr@mapsmuseum.com
