Presse- og kommunikationschef til Skagens Museum

Ansøgningsfrist: 20-08-2025

Vil du være med til at formidle og udvikle fortællingen om kunstnerfællesskabet i Skagen og bygge bro mellem historien og nutiden omgivet af fagligt engagement og idérigdom? Er du en dygtig leder og en stærk strateg? Så er du måske Skagens Museums nye presse- og kommunikationschef!

Skagens Museum søger en erfaren og strategisk stærk presse- og kommunikationschef, der sammen med medarbejderne i kommunikationsafdelingen kan videreudvikle og forankre museets presse- og kommunikationsindsats strategisk, taktisk og operationelt. Stillingen er en nøgleposition i arbejdet med at bevare og videreudvikle museet
som en central kunstinstitution. Du får ansvar for at sikre, at Skagens Museum positioneres som et synligt og uomgængeligt orienteringspunkt i den offentlige samtale om kunst, kultur og kulturpolitik. Og så skal du være med til at sørge for, at Skagens Museums kunst- og kulturarv bliver endnu mere levende for endnu flere mennesker.

Dit strategiske arbejde skal understøtte museets overordnede strategi frem mod 2026: Flere Fællesskaber. Strategien handler om at skabe bæredygtige og diverse
fællesskaber med skagensmalernes kunst- og livsforståelse i centrum, og det skal kommunikationen afspejle. Flere Fællesskaber indeholder konkrete indsatsområder
som: 1) en styrket indsats for at skabe endnu større aktivering af vores store samling af skagensmalernes kunst og kunstnerhjem og 2) at gøre samlingen
endnu mere tilgængelig, 3) skabe flere lærerige fællesskaber for børn og unge, 4) styrke internationale og strategiske samarbejder, 5) sikre bæredygtig udvikling af vores historiske bygninger og haver og 6) understøtte en stabil økonomi og nye forretningsmodeller.

Læs meget mere om stillingen og Skagens Museum her.