Regnskabsmedarbejder med ansvar, overblik og udviklingsmuligheder ved Danmarks Biblioteksforening og Danske Museer

Danmarks Biblioteksforening og Danske Museer søger en erfaren og selvstændig regnskabsprofil, som trives i krydsfeltet mellem drift, analyse og tæt samarbejde med ledelsen. Du får en central rolle i økonomifunktionen og bliver en vigtig sparringspartner for ledelsen.

Som regnskabsmedarbejder får du det overordnede ansvar for både den daglige drift og den fortsatte udvikling af regnskabsfunktionen for to organisationer: Danmarks Biblioteksforening og Danske Museer. Du arbejder hands-on med regnskaberne og fungerer samtidig som tæt sparringspartner for ledelsen samt eksterne samarbejdspartnere i begge organisationer.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Løbende bogføring og månedsregnskab
  • Fakturering og debitorstyring
  • Bilagshåndtering/kreditorstyring
  • Lønregnskab
  • Projektregnskaber og afrapportering (til både danske og internationale fonde)
  • Momsregnskab og øvrige indberetninger
  • Afstemninger og kvalitetssikring af regnskaber
  • Klargøring af regnskabsmateriale til revisor samt samarbejde med revisor – herunder færdiggørelse af regnskaber til revision
  • Deltagelse i budgetudarbejdelse og budgetopfølgning, herunder udarbejdelse af budgetoplæg til ledelsen
  • Vedligeholdelse og udvikling af kontoplaner og regnskabsstrukturer

Derudover vil du – afhængigt af dine kompetencer og interesser – kunne inddrages i ad hoc-opgaver og udviklingsopgaver på tværs af Danmarks Biblioteksforening og Danske Museer.

Faglig profil

Vi forestiller os, at du:

  • Har en relevant regnskabs- eller økonomiuddannelse
  • Har solid erfaring med bogføring og regnskabsaflæggelse, gerne med kendskab til e-conomic
  • Har erfaring med projektregnskaber og budgetter
  • Har erfaring med moms, afstemninger og indberetninger
  • Er fortrolig med regnskabssystemer og hurtigt kan sætte dig ind i nye
  • Har et godt overblik og sans for struktur – også når du arbejder med flere organisationer og projekter samtidig

Erfaring fra mindre organisationer, foreninger eller konsulenthuse er en fordel, men ikke et krav.

Personprofil

Som person er du:

  • Selvstændig, ansvarsbevidst og fagligt stærk inden for tal og regnskab
  • Struktureret, grundig og kvalitetsbevidst
  • Fleksibel og omstillingsparat, da stillingen spænder over to organisationer
  • God til at samarbejde og kommunikere med både ledelse og kolleger
  • Socialt velfungerende og motiveret for at indgå i de fællesskaber, der er i Danmarks Biblioteksforening og Danske Museer

Da vi er relativt små organisationer, er det vigtigt, at du både kan arbejde selvstændigt og bidrage aktivt til fællesskabet.

Vi tilbyder

  • En selvstændig stilling med stor indflydelse og ansvar
  • Varierede og spændende arbejdsopgaver på tværs af to organisationer
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • Fleksible arbejdstider og gode arbejdsvilkår
  • Som udgangspunkt en fuldtidsstilling

Praktisk

  • Lokation: Vartov, Farvergade 27D, København
  • Opstart: 1. april eller snarest derefter
  • Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt (vi indkalder løbende til samtale). Dog senest 13. marts 2026.
  • Ansøgning: Send CV og kort ansøgning pr. mail til jfv@db.dk. Vi beder om at ansøgning og CV så vidt muligt anonymiseres hvad angår køn, alder og foto.
  • Kontakt: Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte: Direktør for Danmarks Biblioteksforening Michel Steen-Hansen på 4030 5230

Hvem er vi

Danmarks Biblioteksforening er som interesseorganisation det politiske og faglige netværk for landets kulturpolitikere og fagprofessionelle biblioteksfolk. Formålet er at fremme dansk biblioteksvæsen og virke for samarbejde og udveksling af erfaringer og ideer inden for hele kulturområdet med relation til bibliotekerne, inklusive kultur- og oplysningsinstitutioner i videste forstand.

Danske Museer (ODM) er interesseorganisation for 170 af landets museer og konserveringscentre. ODM er museernes fælles stemme i en række museumspolitiske spørgsmål samt centrum for efteruddannelse, netværk og konferencer.