Efterårsmøde i netværk for frivilligkoordinatorer

Efterårsmøde i netværk for frivilligkoordinatorer

Arbejder du med ledelse af frivillige på et museum, og vil du være med til at drøfte arbejdet med frivillige og erfaringsudveksle med frivilligkoordinatorer fra hele landet?

Så kom til netværksmøde i Den Fynske Landsby den 9. oktober.

Efterårsmødet byder blandt andet på oplæg og diskussion om frivilliges værdi. Vi får besøg af Benny Christensen, der er projektchef i den sociale NGO GROW, der giver sit bud på, hvordan man kan værdisætte museernes frivillige – blandt andet med brug af ”den sociale bæredygtighedsberegner”.

Dagen byder også på oplæg fra museumskolleger fra Den Fynske Landsby og Den Gamle By, som har aktuel erfaring med at systematisere og professionalisere frivilligarbejdet.

Der er selvfølgelig også god tid til at netværke og udveksle erfaringer.

Der er fuld forplejning undervejs. Dagen slutter med en rundvisning i Den Fynske Landsby.

Se hele programmet i boksen til højre.

Har du lyst til at blive en del af Netværk for Frivilligkoordinatorer, så læs mere og meld dig til her.

Netværk

Dato:

09. okt. 2025
09:30 – 15:30

Sted:

Den Fynske Landsby, Sejerskovvej 20

Målgruppe:

Medlemmer af Netværk for frivilligkoordinatorer

Tilmeldingsfrist:

22/09/2025 – 12:00

Priser:

350 kr. (medlem af Danske Museer (ODM)
700 kr. (ikke-medlem af Danske Museer (ODM))

 

lignende kurser og arrangementer