Forskningskommunikation for museer

Forskningskommunikation for museer

Hvordan vælger du de rigtige kanaler for din forskning? Hvad skal du fortælle? Og hvordan balancerer du mellem effektive budskaber, der brænder igennem, og de forbehold, der altid gælder, når det handler om videnskab?

På dette kursus tager vi et 360° blik på dine muligheder for at formidle museets forskning på en meningsfuld måde, der understøtter både markedsføring og folkeoplysning.

Målet er at give dig et ’kompas’, du kan arbejde videre ud fra i en verden af nærmest utallige muligheder og faldgruber for den formidlingsparate forsker.

Temaer

Formålet med kurset er at skabe et overblik over centrale virkemidler og værktøjer, der kan hjælpe dig i din forskningsformidling på tværs af platforme og målgrupper.

Vi arbejder bl.a. med:

  • Kommunikationsstrategi: Hvad er formålet med din formidling? Hvem vil du nå? Og hvilken rolle vil du selv indtage?
  • Budskaber og vinkling: Hvad er dine kernebudskaber? Hvordan sætter du ord på værdien af din forskning?
  • Målgrupper og kanaler: Hvordan kommunikerer du på en måde, som giver mening for andre end nørderne? Og hvor skal du prioritere din indsats?
  • Formatering af indhold til forskellige kanaler og formål (sociale medier, live, presse osv.)
  • Håndtering af kritik: Hvad gør du, når du oplever modstand i presse og på sociale medier?

Arbejdsform og forberedelse

Kurset består af et miks af korte oplæg og øvelser. Øvelserne er både individuelle og i mindre grupper – og altid med din egen forskning som konkret omdrejningspunkt. 

Før kurset vil du blive bedt om at forberede en lille præsentation af dig selv og overveje nogle virkemidler, du kan arbejde med på kurset. I alt ca. en times forberedelse.

Mellem de to kursusdage skal du løse en konkret kommunikationsopgave, som vi følger op på ved kursusdag to.

Som afslutning på kurset udformer du en enkel plan med konkrete mål for din formidling det kommende år samt en konkret formidlingsopgave for den nærmeste fremtid.

Der er et mindre, tilhørende ’pensum’, men det er primært tænkt som evt. supplerende fordybelse efter kurset. 

Underviser

Peter Hyldgård, videnskabsjournalist og underviser i forskningskommunikation. Leder af Formidlingsakademiet under Videnskabernes Selskab og medstifter af Videnskab.dk.

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål?

Ring eller skriv til kursuskoordinator Kirstine W. Martinsen på 31251073 eller kwm@dkmuseer.dk, hvis du er i tvivl, om kurset er det rette for dig.

Praktisk information

Tilmeldingsbetingelser og afbud
Tilmelding til ODM’s kurser og arrangementer er bindende.
Afbud til kurser skal meldes til kursus- og arrangementskoordinator Kirstine Wentzlau Martinsen på tlf. 4914 3966 eller mail kwm@dkmuseer.dk.

Læs mere om vores tilmeldingsbetingelser og afbud.

Forplejning
Vi har vegetarisk forplejning i forbindelse med kurser; morgenmad, frokost og drikkevarer.

Materiale og program
Materiale og program sendes ud 1 1/2 – 2 uger før kursets opstart. Du modtager materialer og program på den mail, du har tilmeldt dig kurset med.

Adgangsforhold
Har du brug for information om adgangsforhold, er du velkommen til at ringe til os, så vi kan vejlede dig om, hvordan du lettest kommer til lokalerne samt tilgængeligheden: Telefon: +45 49 14 39 66

Du kan læse mere om adgangsforholdene på Vartov her.

Find al praktisk information ifm. kurser her

Efteruddannelse

Dato:

16. sep. 2026
10:00 – 16:30
30. sep. 2026
10:00 – 16:30

Sted:

Vartov, Farvergade 27 D, 1463 Kbh. K.

Målgruppe:

Museumsansatte, der har forskning som en væsentlig del af arbejdsbeskrivelsen, eller som har en forskningsbaggrund, der stadig aktivt benyttes i museets formidling

Underviser:

Peter Hyldgård

Tilmeldingsfrist:

16/08/2026

Priser:

DKK 4.999 inkl. frokost (ODM-medlem)
DKK 9.999 inkl. frokost (ikke-medlemmer)

Der gives 10% rabat til medlemmer ved tilmelding af mindst to fra samme museum/institution.

lignende kurser og arrangementer

Fysisk planlægning, kapitel 8-arbejde og arkivalsk kontrol

Hvordan arbejder kommunerne med fysisk planlægning for bevaringsværdige bygninger og værdifulde kulturmiljøer? Og hvordan indgår museets kapitel …
11. maj
København
Fysisk planlægning, kapitel 8-arbejde og arkivalsk kontrol