God og sikker håndtering af kunst er en af de vigtigste discipliner, vi kan opøve, for at forebygge skader af vores samling. Det er en proces, der kræver forberedelse, planlægning og godt samarbejde.
På dette kursus arbejder vi med at implementere gode vaner, når vi håndterer, flytter og pakker kunst til opbevaring.
Temaer
Kurset er bygget op omkring tre centrale redskaber i håndteringen af kunst. Temaerne er:
GENSTAND: Du får viden om kunstgenstandens materialer og fysiske egenskaber, og hvad du skal være opmærksom på, når det skal håndteres, pakkes, transporteres og opbevares. Vi arbejder med originale kunstværker, og tilpasser genstandene, teori og praksis efter hvilke genstande I du sidder med til hverdag.
PLANLÆGNING: Du får værktøjer til at planlægge din proces, når du skal håndtere eller flytte et værk. Du bliver introduceret til udstyr, pakkematerialer og nye gode vaner, der hjælper dig til en sikker håndtering uden alt for mange overraskelser. Ofte kræver kunst, at vi skal samarbejde om håndteringen eller have hjælp af kunsthåndterere udefra. Vi øver derfor, hvordan vi trygt kan både give og modtage kritik.
KROP: Du bliver introduceret til, hvordan du bruger din krop, når du håndterer kunst, så du kan passe bedst muligt på dig selv. Vi arbejder med, hvordan vi løfter og bærer kunst både alene og med andre.
Udbytte
Du får viden om og erfaring med best practise gennem:
- Din genstand: Viden om hvilke materialer dine genstande består af, og hvordan det har indflydelse på håndtering, flytning og opbevaring.
- Materialer: Viden om hvilke materialer du skal bruge, når du pakker kunst, til såvel transport som til opbevaring.
- Sikkerhed: Opmærksomhed på hvordan du kan passe på både krop og genstande, når du håndterer kunst, herunder valg og fravalg af handsker og værnemidler.
- Praksis: Kropslig erfaring med håndtering og pakning af kunst, både maleri og tredimensionel kunst
- Proces: Kompetencer til at kunne planlægge en proces, hvor et værk skal flyttes eller på anden måde håndteres.
- Kommunikation: Færdigheder i at kommunikere din genstands behov, og hvordan du har planlagt den mest optimale håndtering og flytning.
Arbejdsform
Vi kommer primært til at arbejde praktisk med at håndtere forskellige typer kunstværker på forskellige måder for at få de gode vaner ind under huden. I løbet af dagen kommer du til at bruge din krop, så husk tøj og sko du kan bevæge dig frit og sikkert i.
Målgruppe
Kurset er målrettet alle medarbejdere og frivillige, der håndterer kunst i deres hverdag.
Underviser
Louise Preene er uddannet fra Det Kongelige Akademi, Konservering fra Monumentalkunst samt Aarhus Universitet i Materiel Kultur Didaktik. Louise arbejder i et kooperativt konserveringsværksted, der hjælper museer og private med at tage vare på deres kunstsamling. I Komposit afvikler Louise kurser, og er projektleder på projekter, som omhandler flytning og magasinering af kunst, og har erfaring med pakning og håndtering af hundredvis af mulige og umulige kunstgenstande.
Har du spørgsmål?
Ring eller skriv til kursusansvarlig Kirstine W. Martinsen på 31251073 eller kwm@dkmuseer.dk, hvis du er i tvivl, om kurset er det rette for dig.
Tilmeldingsbetingelser og afbud
Tilmelding til ODM’s kurser og arrangementer er bindende.
Afbud til kurser skal meldes til kursusansvarlig Kirstine Wentzlau Martinsen på tlf. 4914 3966 eller mail kwm@dkmuseer.dk.
Læs mere om vores tilmeldingsbetingelser og afbud.
Forplejning
Vi har vegetarisk forplejning i forbindelse med kurser; morgenmad, frokost og drikkevarer.
Materiale og program
Materiale og program sendes ud 1 1/2 – 2 uger før kursets opstart. Du modtager materialer og program på den mail, du har tilmeldt dig kurset med.
Adgangsforhold
Har du brug for information om adgangsforhold, er du velkommen til at ringe til os, så vi kan vejlede dig om, hvordan du lettest kommer til lokalerne samt tilgængeligheden: Telefon: +45 49 14 39 66
Du kan læse mere om adgangsforholdene på Vartov her.
Find al praktisk information ifm. kurser her





