Ældre mønt holdt frem mellem to fingre. En mark i baggrunden

Modellering af kulstof-14-dateringer

Kulstof-14 er en meget anvendt metode til tidsbestemmelse i arkæologien. Det kan dog ofte være vanskeligt at tolke de kalibrerede sandsynlighedsfordelinger, særligt hvis der er mange dateringer fra samme lokation.

Dette kursus introducerer et værktøj til at kombinere den arkæologiske viden med dateringssandsynligheder. Formålet er at opnå en opdateret sandsynlighed, som ofte er meget mere nøjagtig end den information, som de enkelte dateringer kan give hver for sig.

Temaer

Kurset giver en introduktion til, hvordan man kan bruge statistiske metoder, bayesiansk statistik, til at behandle og besvare kronologiske spørgsmål for et større antal dateringer fra samme lokation. Metoden udmærker sig ved, at det også er muligt at inkludere andre dateringsmetoder i modellerne, såsom dendrokronologi.

Kurset er det første af sin slags i en dansk museumskontekst. Du kan læse mere om bayesiansk statistik nedenfor.

Udbytte

På kurset får du:

Erfaring med at bruge OxCal til kulstof-14-kalibrering
Viden om, hvordan arkæologiske data kan omsættes til bayesianske modeller
Evnen til at opbygge simple modeller i OxCal
Viden om, hvordan bayesianske modeller kan bruges til at besvare kronologiske spørgsmål
Indsigt i at kombinere simple type-modeller til mere komplekse modeller
Kendskab til at integrere forskellige dateringsmetoder

Din arbejdsplads får en kollega, der:

Kan omsætte arkæologisk viden til at konstruere en bayesiansk model
Ved hvordan man bruger OxCal til at kalibrere kulstof-14-dateringer
Kan udarbejde simple bayesianske modeller i OxCal
Forstår at kombinere simple type-modeller til en større og mere kompleks model
Kan besvare kronologiske spørgsmål ved hjælp af bayesianske modeller
Har indsigt i hvordan man bruger forskellige dateringsmetoder i en bayesiansk model

Arbejdsform og forberedelse

Kurset tager udgangspunkt i dateringsprogrammet OxCal. OxCal er et online dateringsprogram, som er udviklet af professor Christopher Bronk Ramsey, School of Archaeology fra Oxford universitet. Programmet kræver, at man registrerer sig som bruger, og det kan tilgås her.

Kurset vil være en vekselvirkning mellem korte oplæg og praktisk arbejde i OxCal med eksempler eller cases. Det praktiske arbejde kan foregå enkeltvis eller i små grupper og kræver, at man har en PC.

Forberedelse:

Medbring en PC. Test gerne på forhånd, at du kan tilgå OxCal online
Registrér dig som bruger i OxCal
Et provisorisk kendskab til OxCal kan være en fordel. Introduktionsvideoer til OxCal på dansk kan findes her.

Målgruppe

Kurset henvender sig til museumsansatte, som anvender kulstof-14-metoden i deres daglige arbejde.

Underviser

Jesper Olsen er ansat som lektor ved Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet. Han er leder af Aarhus AMS Center (AARAMS) og forsker i anvendelsen af kulstof-14-metoden. Han har deltaget i tværvidenskabelige projekter, hvor han i samarbejde med blandt andet arkæologer har udarbejdet kronologiske modeller.

Om bayesiansk statistik

Bayesiansk statistik blev udviklet i det 18. århundrede af Thomas Bayes (1701 – 1761) og er blevet brugt inden for en lang række af videnskabelige discipliner i den sidste halvdel af det 20. århundrede med udviklingen af computere. Centralt for metoden er Bayes teorem, som siger, at man kan finde en opdateret sandsynlighed (a posterior) for en begivenhed, hvis vi har kendskab til sandsynligheden for, hvornår en begivenhed finder sted (en kulstof-14-datering) og dertil har en viden om denne begivenhed (a prior), som er uafhængig af, hvornår begivenheden finder sted. Denne viden kan være en antagelse, som vi så efterfølgende kan teste.

I en arkæologisk kontekst har vi ofte en kronologisk viden allerede inden, der udtages prøver til tidsbestemmelse. Denne viden kan være typologisk eller stratigrafisk, men det kan også være, at vi ud fra udgravningskonteksten kan antage, at prøverne grupperer til den samme, men ukendte, tidsperiode eller aktivitet. Det kan være, at vi endda kan antage, at alle prøverne hidrører fra én og samme begivenhed. Denne form for arkæologisk viden vil i en bayesiansk terminologi betegnes som a priori viden. Den arkæologiske viden giver anledning til en lang række af kronologiske spørgsmål, som hvornår fandt begivenheden sted? Hvor lang tid varede en given aktivitet? Hvornår startede og sluttede en aktivitet? For at besvare disse spørgsmål indsendes prøver til tidsbestemmelse, og typisk bruges enten kulstof-14-metoden eller dendrokronologi og ofte i kombination. Men på baggrund af de mange enkeltdateringer kan ovenstående spørgsmål være vanskelige at besvare med den nøjagtighed, som ønskes.

Det siger tidligere deltagere

”Meget spændende og relevant, når man anvender c-14 dateringer. Underviseren var rigtig god til at formidle et rimeligt kompliceret emne på en let forsåelig måde og et højt fagligt niveau.”