Sæt allerede nu kryds i kalenderen 4. og 18. marts 2027.
Skriv dig på interesselisten og få direkte besked når der åbnes for tilmelding.
Flere og flere museer står i dag over for store og komplekse udviklingsprojekter – nye museumsbyggerier, besøgscentre, omfattende transformationer af eksisterende rammer eller udvikling af nye udstillinger. Projekter, som både økonomisk, organisatorisk og strategisk adskiller sig markant fra de mere traditionelle museumsprojekter.
I disse projekter er udfordringen ikke kun at sikre finansiering eller styre et projektforløb. Succes afhænger i høj grad af de beslutninger, der træffes tidligt i processen: Hvordan kvalificeres idéen? Hvordan etableres en robust organisering? Hvilke strategiske valg skal træffes undervejs? Og hvordan navigerer man i samspillet mellem fonde, myndigheder, rådgivere og interne interessenter?
Kurset sætter fokus på den tidlige og strategiske fase af store udviklingsprojekter på museer og giver dig viden og værktøjer til at skabe et stærkt fundament for projekter, der skal realiseres over mange år og med mange aktører involveret.
Temaer
- Fra idé til projekt – kvalificering og udvikling af projektgrundlaget
- Organisering af store og komplekse udviklingsprojekter
- Strategiske beslutninger i projektets tidlige faser
- Samarbejde med rådgivere, fonde, myndigheder og øvrige interessenter
- Governance, roller og ansvar i større projekter
- Centrale faser i museumsbyggerier og kulturprojekter
- Typiske faldgruber og risici – og hvordan de håndteres
- Erfaringer og læringspunkter fra gennemførte projekter
Arbejdsform
Kurset er praksisnært og tager afsæt i konkrete erfaringer fra udvikling og realisering af museumsbyggerier og større kulturprojekter. Undervisningen veksler mellem oplæg, cases, erfaringsudveksling og refleksion over deltagernes egne projekter og organisatoriske udfordringer.
Der forventes ingen særlige forudsætninger, men deltagerne skal medbringe egne cases eller aktuelle projektidéer, som kan inddrages i arbejdet på kurset. Mellem de to kursusgange arbejder deltagerne med deres case. Der skal afsættes ca. en halv dag til hjemmearbejdet.
Udbytte
Efter kurset vil du:
- Have indsigt i de særlige vilkår og udfordringer, der kendetegner store kultur- og anlægsprojekter
- Kunne identificere de vigtigste strategiske beslutninger i projektets tidlige faser
- Have indsigt i, hvordan man etablerer en hensigtsmæssig organisering omkring projektet
- Være bedre rustet til at samarbejde med eksterne rådgivere, fonde og myndigheder
- Kunne genkende og forebygge typiske risici og faldgruber
- Have et samlet overblik over projektets faser og kritiske beslutningspunkter
Målgruppe
Kurset henvender sig til museumsledere, mellemledere, projektledere og andre nøglemedarbejdere, som arbejder med eller står over for større udviklings-, bygge- eller transformationsprojekter. Kurset er relevant for både erfarne og mindre erfarne museumsansatte.
Det er særligt relevant for organisationer, der ønsker at styrke deres kompetencer i den tidlige planlægning og strategiske udvikling af komplekse projekter.
Underviser
Marie Ørstedholm er selvstændig udstillingsrådgiver og proceskonsulent. Hun arbejder især med udvikling af nye kulturinstitutioner og kulturattraktioner samt med større fornyelser af eksisterende kulturtilbud.
Marie har mere end tyve års erfaring med at udvikle udstillinger og formidlingsprojekter i museumsverdenen, senest som chefkurator i 10 år på M/S Museet for Søfart. Som selvstændig rådgiver hun museer, kulturinstitutioner, kommuner, virksomheder og fonde om store og komplekse kulturprojekter – fra den tidlige idéfase til snoren bliver klippet.
Har du spørgsmål?
Ring eller skriv til kursusansvarlig Kirstine W. Martinsen på 31251073 eller kwm@dkmuseer.dk, hvis du er i tvivl, om kurset er det rette for dig.
Tilmeldingsbetingelser og afbud
Tilmelding til ODM’s kurser og arrangementer er bindende.
Afbud til kurser skal meldes til kursusansvarlig Kirstine Wentzlau Martinsen på tlf. 4914 3966 eller mail kwm@dkmuseer.dk.
Læs mere om vores tilmeldingsbetingelser og afbud.
Forplejning
Vi har vegetarisk forplejning i forbindelse med kurser; morgenmad, frokost og drikkevarer.
Materiale og program
Materiale og program sendes ud 1 1/2 – 2 uger før kursets opstart. Du modtager materialer og program på den mail, du har tilmeldt dig kurset med.
Adgangsforhold
Har du brug for information om adgangsforhold, er du velkommen til at ringe til os, så vi kan vejlede dig om, hvordan du lettest kommer til lokalerne samt tilgængeligheden: Telefon: +45 49 14 39 66
Du kan læse mere om adgangsforholdene på Vartov her.
Find al praktisk information ifm. kurser her




