SARA Basis for kulturhistoriske museer

SARA Basis for kulturhistoriske museer

På grundkurset ’SARA Basis’ bliver du introduceret til systemets opbygning og de grundlæggende registreringsprincipper. Du får praktisk erfaring med SARA, så du kan varetage basal registrering af genstande.

Kurset er målrettet kulturhistoriske museer. Hvis du er tilknyttet et kunstmuseum, kan du tilmelde dig kurset SARA Basis for kunstmuseer.

Indhold og temaer

SARA er det fællesmuseale registreringssystem for de kunst- og kulturhistoriske museer. Systemet er skabt til at kunne rumme registreringer for alle de statslige og statsanerkendte museer. Ved hjælp af SARA kan museerne søge i hinandens samlinger, og de kan stille deres data til rådighed for offentligheden.

På kurset lærer du at anvende de centrale dele af SARA som et nyttigt redskab til basal registrering i det daglige. Det er samtidig kursets formål at underbygge en god og ensartet registreringspraksis, så museerne sikres de bedst mulige betingelser for arbejdet med deres samlinger og de bedste forudsætninger for at dele data med hinanden på tværs af databasen.

Følgende emner gennemgås på kurset:

  • De overordnede principper for registrering
  • SARA’s opbygning
  • De vigtigste kataloger: Internt og eksternt katalog, person-, accessions- og sagskatalogerne
  • Grundregistrering af objekter
  • Tilknytning af billeder
  • Registrering af magasinplacering
  • Rettighedsniveauer
  • Hvor henter jeg hjælp?

Arbejdsform og forberedelse

Kurset veksler mellem introduktion til de forskellige emner og efterfølgende øvelser, hvor du arbejder selvstændigt i SARA. Du får udleveret opgaver på kurset, men du er også velkommen til at tage konkrete opgaver med fra dit eget museum.

Målgruppe

Kurset henvender sig til ansatte eller frivillige på kulturhistoriske museer, som skal varetage basale registreringsopgaver.

Kurset er for begyndere, der kun har lidt eller intet kendskab til, hvordan man registrerer, eller som har brug for grundlæggende viden om SARA’s opbygning og datastruktur. Kurset kan også bruges som genopfriskningskursus, hvis du aldrig for alvor er kommet i gang med at bruge SARA.

Det forventes, at du kan betjene en PC på almindeligt brugerniveau.

Underviser

Eva Frellesvig er cand.mag. i historie med bifag i kunsthistorie. Eva arbejder til daglig som museumsinspektør på Faaborg Museum og har tidligere arbejdet på Øhavsmuseet som samlingsinspektør og arkivleder. Hun har stor erfaring med samlingsadministration og registrering og har undervist både kunst- og kulturhistorikere i SARA hos ODM.

Har du spørgsmål?

Ring eller skriv til kursusansvarlig Kirstine W. Martinsen på 31251073 eller kwm@dkmuseer.dk, hvis du er i tvivl, om kurset er det rette for dig.

Foto: Nordjyske Museer

Praktisk information

Tilmeldingsbetingelser og afbud
Tilmelding til ODM’s kurser og arrangementer er bindende.
Afbud til kurser skal meldes til kursusansvarlig Kirstine Wentzlau Martinsen på mail kwm@dkmuseer.dk.

Læs mere om vores tilmeldingsbetingelser og afbud.

Forplejning
Vi har vegetarisk forplejning i forbindelse med kurser; morgenmad, frokost og drikkevarer.

Materiale og program
Materiale og program sendes ud 1 1/2 – 2 uger før kursets opstart. Du modtager materialer og program på den mail, du har tilmeldt dig kurset med.

Adgangsforhold
Har du brug for information om adgangsforhold, er du velkommen til at ringe til os, så vi kan vejlede dig om, hvordan du lettest kommer til lokalerne samt tilgængeligheden: Telefon: +45 49 14 39 66

Du kan læse mere om adgangsforholdene på Vartov her.

Find al praktisk information ifm. kurser her

Efteruddannelse

Dato:

16. jun. 2027
09:30 – 17:00

Sted:

TID – Museum for Odense

Målgruppe:

Ansatte eller frivillige på kulturhistoriske museer, som skal varetage basale registreringsopgaver.

Underviser:

Eva Frellesvig

Tilmeldingsfrist:

16/05/2027

Priser:

DKK 2.599 inkl. frokost (ODM-medlem)
DKK 5.199 inkl. frokost (ikke-medlemmer)

Der gives 10% rabat til medlemmer ved tilmelding af mindst to fra samme museum/institution.

lignende kurser og arrangementer

SARA Basis for kunstmuseer

På grundkurset ’SARA Basis’ bliver du introduceret til systemets opbygning og de grundlæggende registreringsprincipper. Du får praktisk …
03. nov.
Odense
SARA Basis for kunstmuseer

SARA Øvet for kulturhistoriske museer

’SARA Øvet’ er for dig, der vil tage skridtet videre i dit arbejde med SARA. Du får en udvidet indsigt i systemet og redskaber til at …
12. nov.
København
SARA Øvet for kulturhistoriske museer

SARA for arkæologer

Er du arkæolog og arbejder til daglig med MUD? Så vil du fremover kunne søge efter MUD-data i museernes fælles registreringssystem SARA. På …
26. nov.
Odense
SARA for arkæologer