SARA for arkæologer

SARA for arkæologer

Er du arkæolog og arbejder til daglig med MUD? Så vil du fremover kunne søge efter MUD-data i museernes fælles registreringssystem SARA.

På dette kursus får du en introduktion til SARA samt undervisning i, hvordan man søger i systemet. I SARA kan du foretage søgninger efter arkæologisk data, som ikke kan lade sig gøre i MUD.

Kurset vil også komme ind på selve overførslen af data fra MUD til SARA. Du kan bl.a. få svar på, hvor data er placeret, og hvordan overførslerne fremadrettet vil foregå.

Temaer

Data fra Museernes Udgravningsdata (MUD) blev i foråret overført til SARA. Det betyder, at du nu kan søge efter MUD-data både i dit museums egen samling og på tværs af de statslige og statsanerkendte museers samlinger. Det giver unikke muligheder for at fremsøge specifikke fund- eller anlægstyper og kombinere disse med de geografiske data fra disse lokaliteter. Og det vil være meget relevant i arbejdet med spredningskort.

På kurset sætter vi fokus på:

  • En grundlæggende introduktion til SARA
  • Hvordan vises MUD-data i SARA?
  • Overførslen af MUD til SARA
  • Søgning i SARA

Udbytte

På kurset får du:

  • Øvelse i at søge efter arkæologisk data i SARA
  • Indsigt i hvordan MUD er integreret i SARA
  • Grundlæggende kendskab til systemet og dets funktioner

Arbejdsform og forberedelse

Undervisningen veksler mellem oplæg og øvelser, hvor du selv får mulighed for at afprøve funktioner i SARA.

Der kræves ingen forberedelse til kurset.

Målgruppe

Kurset henvender sig til arkæologer, som til daglig arbejder med MUD, og som nu ønsker at lære SARA kende, så systemet kan bruges til at søge efter arkæologisk data.

Undervisere

Katrine Thorsgaard Pedersen er uddannet cand.mag. i historie og arbejder til daglig på Museum Vestsjælland i afdelingen for Samling og Bevaring. Hun har udarbejdet de to nationale SARA-vejledninger til de kunst- og kulturhistoriske museer. Gennem dette arbejde har hun en særdeles bred og unik viden om systemets mange facetter og funktioner.

Mads Leen Jensen er uddannet cand.mag. i forhistorisk arkæologi og er ansat ved Museum Sønderjylland – Arkæologi som gravende arkæolog og med kap. 8-sagsbehandling. Han har været formand for Museernes Udgravningsdata (MUD) siden 2012 og har derfor været med igennem hele processen med at få MUD-data over i SARA.

Har du spørgsmål?

Ring eller skriv til kursuskoordinator Kirstine W. Martinsen på 31251073 eller kwm@dkmuseer.dk, hvis du er i tvivl, om kurset er det rette for dig.

Praktisk information

Tilmeldingsbetingelser og afbud
Tilmelding til ODM’s kurser og arrangementer er bindende.
Afbud til kurser skal meldes til kursus- og arrangementskoordinator Kirstine Wentzlau Martinsen på tlf. 4914 3966 eller mail kwm@dkmuseer.dk.

Læs mere om vores tilmeldingsbetingelser og afbud.

Forplejning
Vi har vegetarisk forplejning i forbindelse med kurser; morgenmad, frokost og drikkevarer.

Materiale og program
Materiale og program sendes ud 1 1/2 – 2 uger før kursets opstart. Du modtager materialer og program på den mail, du har tilmeldt dig kurset med.

Adgangsforhold
Har du brug for information om adgangsforhold, er du velkommen til at ringe til os, så vi kan vejlede dig om, hvordan du lettest kommer til lokalerne samt tilgængeligheden: Telefon: +45 49 14 39 66

Du kan læse mere om adgangsforholdene på Vartov her.

Find al praktisk information ifm. kurser her

Efteruddannelse

Dato:

26. nov. 2026
10:00 – 16:30

Sted:

TID – Museum for Odense, Møntestræde 1, 5000 Odense C

Målgruppe:

Arkæologer, som til daglig arbejder med MUD, og som nu ønsker at lære SARA kende, så systemet kan bruges til at søge efter arkæologisk data.

Underviser:

Katrine Thorsgaard Pedersen og Mads Leen Jensen

Katrine Thorsgaard Pedersen og Mads Leen Jensen

Tilmeldingsfrist:

26/10/2026

Priser:

DKK 2.499 inkl. frokost (ODM-medlem)
DKK 4.999 inkl. frokost (ikke-medlemmer)

Der gives 10% rabat til medlemmer ved tilmelding af mindst to fra samme museum/institution.

lignende kurser og arrangementer

Møde i Samlingsnetværket

NB! UDSOLGT – IKKE FLERE PLADSER Temaet for årets netværksmøde i Samlingsnetværket: Udfordringer og løsninger inden for registrering og …
22. maj
Vejle
Møde i Samlingsnetværket

SARA Basis for kulturhistoriske museer

På grundkurset ’SARA Basis’ bliver du introduceret til systemets opbygning og de grundlæggende registreringsprincipper. Du får praktisk …
15. sep.
Aarhus
SARA Basis for kulturhistoriske museer

Kom i gang med værdiredningsplaner

Hvad er en værdiredningsplan og hvordan kommer man i gang med at udarbejde den – hvem skal inddrages, og hvad skal der konkret gøres? På …
05. okt.
Odense
Kom i gang med værdiredningsplaner