Workshop: Medier i udstillingen

Workshop: Medier i udstillingen

Medier i udstillinger kan gøre fortiden levende, nærværende og vedkommende. Projektioner, interaktive installationer, film, levende scenografi m.m. kan løfte en fortælling og tale til publikum på tværs af generationer og baggrunde. Men medier kan også ende med at være kiksede, kedelige og koste alt for meget.

På denne workshop får du indsigt i, hvordan man udvælger medietyper og tilrettelægger produktioner, hvordan man samarbejder med eksterne bureauer og sikrer den efterfølgende drift.

Temaer

Medietyper: Workshoppen giver deltagerne indsigt i, hvad medier i udstillinger er, og hvad de kan. Vi vil se på forskellige kategorier af medier og analysere, hvordan de bidrager til forståelsen af emnet i udstillingen. Men også hvilke overvejelser man skal gøre sig, før man udvælger indhold til medier, og samspillet imellem udstilling og medier.

Samarbejde med eksterne: Arbejdet med medier i udstillinger kræver fagligheder, der sjældent findes på museer. Som museum skal man ud i byen og hyre et mediebureau eller en anden konsulent til opgaven. En af workshoppens primære formål er at klæde deltagerne på til dette samarbejde.

Produktion: Vi vil se nærmere på, hvordan man producerer de forskellige medietyper til en udstilling. Hvad skal I som museum levere, og hvad skal I forvente af jeres samarbejdspartnere? Skabelsen af et medie er et stafetløb. Vi gennemgår trin for trin produktionen af et medie og belyser de faldgruber, der opstår undervejs, og hvordan I kan undgå dem.

Drift: Hvad kræver det af museet at vedligeholde medier i udstillingen, og hvordan tager man højde for det tidligt i processen?

Dit udbytte:

– Indsigt i hvad medier i udstillinger er, og hvordan de kan bruges hensigtsmæssigt i formidlingen

– Bevidsthed om hvad det kræver at producerer et medie og museets rolle i den produktion

– Indsigt i hvordan et mediebureau e.l. arbejder og tænker

– Et overblik over hvad det kræver af drift og teknisk vedligeholdelse

Målgruppe

Museumsansatte der arbejder med udstillinger og formidling.

Underviser

Søren Fruergaard er udstillingsudvikler og mediedesigner på Moesgaard. Han har gennem de seneste seks år instrueret og produceret medier til Moesgaards særudstillinger samt permanente udstillinger på flere danske museer. Tidligere har han udviklet digitale undervisningsspil og har en baggrund som instruktør fra Den Danske Filmskole.

Har du spørgsmål?

Ring eller skriv til uddannelseschef Ida Bennicke på 31251701 eller ida@dkmuseer.dk, hvis du er i tvivl, om kurset er det rette for dig.

Efteruddannelse

Dato:

20. maj 2026
10:00 – 16:30

Sted:

Moesgaard, Moesgård Allé 15, 8270 Højbjerg

Målgruppe:

Museumsansatte der arbejder med udstillinger og formidling.

Underviser:

Søren Fruergaard

Tilmeldingsfrist:

20/04/2026

Priser:

DKK 2.499 inkl. frokost (ODM-medlem)
DKK 4.999 inkl. frokost (ikke-medlemmer)

Der gives 10% rabat til medlemmer ved tilmelding af mindst to fra samme museum/institution.

lignende kurser og arrangementer

Samlingsstrategier og betydningsvurdering

Hvordan kan vi bringe samlingerne mere i spil og løfte samlingsarbejdet op på et niveau, hvor det bidrager til museets strategier og udvikling? Og …
08. jan.
+ flere moduler
København
Samlingsstrategier og betydningsvurdering

Forskningskommunikation for museer

Hvordan vælger du de rigtige kanaler for din forskning? Hvad skal du fortælle? Og hvordan balancerer du mellem effektive budskaber, der brænder …
14. jan.
+ flere moduler
København
Forskningskommunikation for museer

Forvaltning af samlingens klima

Museernes samlinger skal bevares, men hvordan reducerer man energiforbruget, når både samlinger, besøgende og medarbejdere stiller særlige krav …
15. jan.
+ flere moduler
Odense
Forvaltning af samlingens klima