Europa-Kommissionen har netop vedtaget Culture Compass, som er en ny strategi for EU’s kulturpolitik. Strategien placerer for første gang kultur i centrum af EU’s politiske og økonomiske dagsordener. Kultur ses som en afgørende drivkraft for trivsel, demokrati, økonomisk vækst og europæisk samhørighed.
Kort fortalt lægges der i Culture Compass særlig vægt på en række centrale temaer, som alle har relevans for museer.
Kulturen skal:
- Styrke demokrati og samfundsmodstandskraft ved at skabe rum for dialog, mangfoldighed og kritisk tænkning.
- Fremme regional udvikling og fællesskab og samle lokalsamfund gennem kulturelle initiativer.
- Positionere Europa som en førende aktør inden for kultur, kreativitet og bæredygtig udvikling.
- Fremme trivsel gennem kulturel deltagelse, kreativitet og fællesskaber.
Herudover sætter strategien fokus på ytrings- og kunstnerisk frihed, retten til kultur for alle, styrkelse af vilkårene for kunstnere og kulturprofessionelle samt kulturens vigtige rolle for økonomisk fremgang og Europas konkurrenceevne i et globalt marked.
Centrale temaer i EU’s kulturfonde
Culture Compass er en god rettesnor for, hvilke temaer der vil blive prioriteret i EU´s mange fonde på kulturområdet. Det gælder blandt andet kommende arbejdsprogrammer under Horizon Europe og det kommende AGORA program.
- Læs mere om Culture Compass på Kommissionens hjemmeside
- Læs mere om EU´s kommende AgoraEU program
- Læs mere om EU´s Horizon på kulturområdet
Har du spørgsmål om EU-fonde eller lignende, så kontakt Kirstine Hjorth Lorenzen på khl@dkmuseer.dk
