Bikubenfonden har nu åbnet for ideoplæg til Udstillingsprisen Vision 2019. Her har bl.a. danske museer mulighed for at deltage i konkurrencen om at få realiseret deres mest visionære udstillingside. Oplægget er, at Bikubenfonden giver op mod 5 mio. kroner til at realisere en visionær udstillingsidé, der tager afsæt i billedkunsten og har nutidig relevans.
Tidligere års vindere er bl.a. Kunsten i Aalborg med udstillingen Work it out!, Medicinsk Museion med udstillingen Mind the Gut og Esbjerg Kunstmuseum med konceptet Wunderkammer. Deadline for forslag er d. 5. december 2018.
