Ingen vinder på at gøre museer skattepligtige

Museer betaler ikke skat. Det er udgangspunktet. Museer er almennyttige institutioner, som tager vare på vores fælles kunst-, natur- og kulturhistorie, og hvis indtægter alene anvendes til det almennyttige formål – uanset om der er tale om egenindtægter eller offentlig støtte. Museer er til for kultur og for almenvellet, ikke for profit.

Men en ny tolkning af den paragraf, som fritager museerne for skat, gør, at det selvejende museum, Den Gamle By, pludselig anses for at skulle være skattepligtig. Begrundelsen er, at nogle af museets arrangementer vurderes som værende uden for almindelig museumsdrift. Også Vikingeskibsmuseet og enkelte andre museer har tidligere været i Skats søgelys.

Her må man stille spørgsmålet: Hvad er almindelig museumsdrift anno 2026? Og ikke mindst: Hvorfor er det Skattestyrelsen, der laver den tolkning? Vi mener, at det er Kulturministeriet, der har den museumsfaglige kompetence, som bør lave den vurdering. De her sager i Skat skaber stor usikkerhed blandt museerne om, hvad de kan lave af museumsaktiviteter uden pludselig at havne i en skatteklemme.

En ringere museumsoplevelse og mere bureaukrati

De aktiviteter, som museer (måske) ikke må udføre inden for skattefritagelsen, er nogle af de sideaktiviteter – den såkaldt accessoriske virksomhed – som museer har ud over at lave udstillinger.  Det kan være butik, cafe, restaurant, events, brug af lokaler, faciliteter mv.  Den slags aktiviteter er en helt integreret del af museumsdriften anno 2026 og med til at underbygge den del af museernes virke, der handler om community, fællesskabsfølelse og lokal tilknytning. Netop det, der er med til at skabe nye museumsbrugere. Hvis de aktiviteter bliver skåret fra, får gæsterne en ringere oplevelse, museerne får sværere ved at være en aktiv del af det lokale fællesskab og ikke mindst sværere ved at tiltrække nye målgrupper. Og så får de i øvrigt også sværere ved at drive museet. Det har igennem flere årtier været et klart signal fra politisk side, at museerne selv skal tjene en del af deres midler.  

Det almennyttige princip er i virkeligheden selve kernen af museernes virke, og alt, hvad et museum tjener, går til at udvikle museet og give gæsterne bedre oplevelser.

Når man piller ved princippet om almennyttighed, skaber det usikkerhed. Ikke mindst når det er op til fortolkning i Skat, hvad der er inden for og uden for skiven, vil der hele tiden kunne opstå tvivl. Hos Den Gamle By er det private arrangementer, man hæfter sig ved, på andre museer kunne det være andre aktiviteter, man falder over.  Det giver en masse bøvl og bureaukrati. Og der kommer intet skatteprovenu i sidste ende, netop pga. museernes almennyttige status. Så hvem vinder egentlig på det her?

Hvorfor Skat ikke skal vurdere museers skattepligt

Det skal Skat faktisk. Men det giver ikke mening, at vurderingen af, om et museums aktivitet ligger inden for eller uden for det almennyttige formål, ligger hos Skattestyrelsen. Skats vejledning er sådan strikket sammen, at skattefritagelsen er betinget af, om en aktivitet har tilknytning til museumsdriften – og: ’Det er en konkret vurdering, om en aktivitet har den fornødne tilknytning til museumsdriften.’ Og den vurdering giver det ikke mening at henlægge til Skat – som jo, af gode grunde, ikke har nogen dybere viden om eller ekspertise i museumsdrift. Skat er ikke tilsynsmyndighed for selvejende museer.

De statsanerkendte museer hører under museumsloven, som sorterer under Kulturministeriet. Tilsynet ligger hos Slots- og Kulturstyrelsen, som netop også har den løbende dialog med museerne og tilser det samlede museumsfelt – og desuden, for nogle museer, hos kommunerne. Det er helt naturligt, at det er den kompetence, som museerne både kan og bør læne sig op ad. Det er her, ekspertisen ligger.

I tvivlstilfælde bør det være op til museets sædvanlige tilsynsmyndighed at vurdere, om en aktivitet er inden for almindelig museumsdrift eller ej. Og vurderingen bør være bindende, også ift. Skat. På den måde sikrer vi, at lovens intention om at fritage almennyttige museer fra skat respekteres. Vi undgår en masse besværligt og dyrt bureaukrati på museerne. Og vi sikrer, at museernes indtægter alene går til vores kulturarv og til gode oplevelser for de millioner af gæster, som hvert år besøger museerne.

Fakta:

• I den såkaldte ’museumsparagraf’ – selskabsskattelovens §3, stk. 1, nr. 5, opregnes tre betingelser for skattefritagelse: museerne skal være offentlig tilgængelige, selvejende og indtægterne udelukkende anvendes til formålet i vedtægter. Det lever Den Gamle By (og de mange andre selvejende museer) fuldt ud op til.
• Hvis en aktivitet vurderes skattepligtig, vil skattepligten omfatte alle museets aktiviteter.
• Hvis Skattestyrelsen fastholder kravet om skattepligt for Den Gamle By, vil den blive anket. Næste skridt vil derefter være landsskatteretten.