CIMAM (International Committee for Museums and Collections of Modern Art) har nu åbnet for nomineringerne til den internationale museumspris Outstanding Museum Practice Award 2026.
Frem til 15. april er det muligt at nominere museer til prisen, som uddeles til museer for samtidskunst der har løftet projekter og initiativer som har bidraget med nye indsigter til museums- og samtidskunstfeltet og drevet strukturelle forandringer.
Prisen uddeles ved CIMAM’s årlige konference i Harare, Zimbabwe i november.
CIMAM, der er en del af ICOM International, står bag prisen, som er blevet uddelt siden 2021.

