Museer kan nu søge støtte via to forskellige puljer om hhv. kulturudveksling mellem Grønland og Danmark og fritidstilbud for børn og unge.
Slots- og Kulturstyrelsens kulturpulje til projekter mellem Grønland og Danmark
Der kan søges støtte til kulturprojekter, der arbejder for at fremme den gensidige forståelse på tværs af Grønland og Danmark i et partnerskab bestående af minimum én dansk og én grønlandsk aktør. Puljen favner bl.a. kulturarv, sprog, madkultur, fællesskab m.m.
OBS, kort ansøgningsfrist: 10. april kl. 14.00
Læs mere om puljen og hvordan man ansøger
Alm. Brand Foreningen 1792 nye FritidsFrivillig-pulje
Puljen kan søges af museer og andre almennyttige organisationer som arbejder med børn og unges fritidsliv og tilbyder meningsfulde fritidstilbud for børn og unge op til 25 år. Puljen har særligt fokus på at styrke frivilligt engagement og retter sig imod aktiviteter inden for bl.a. billedkunst og håndværk.
Puljen er åben for ansøgninger: 27. marts – 31. maj

