Det skal handle om visioner – ikke hvor lidt er nok
Vi skal også turde tale om frihed til museerne. Museer er ikke ens og kan derfor ikke løse opgaverne med indsamling, registrering, bevaring, formidling og forskning på samme måde. Allerede nu ser jeg mange fantastiske tiltag i Museumsdanmark, men desværre opstår en stor del af den kreativitet, vi oplever på de danske museer, mere på trods end på grund af den danske lovgivning – derfor skal vi give museerne frihed, og derfor skal vi investere.