Det Grønne Museum og Skov- og Jagthistorisk Selskab inviterer til Nordisk Skovhistorisk Konference 2026 under temaet ‘Mennesket og skoven – under pres og i udvikling’.
Konferencen samler forskere, museumsansatte og andre skovinteresserede fra hele Norden med interesse for skovens historie, udvikling og betydning.
Gennem oplæg, debat og faglige drøftelser sættes der fokus på skovens rolle i fortid, nutid og fremtid og hvordan skovhistorien kan bidrage til forståelsen af nutidens udfordringer med biodiversitet, klima, skovforvaltning og arealanvendelse.
Praktisk information
Dato: 28.–29. august
Sted: Det Grønne Museum, Djursland

