Creative Europe Desk Danmark, Slots- og Kulturstyrelsen og Det Danske Filminstitut inviterer til seminar om fremtiden for internationalt kultursamarbejde fra et europæisk perspektiv.
Her vil man sætte fokus på hvilken rolle kulturen spiller for Europa og og den europæiske konkurrenceevne i en tid med store politiske forandringer og usikkerhed og de kreative og kulturelle industriers position, perspektiv og potentialer i internationale relationer – set i forhold til Europas interne sammenhængskraft såvel som Europas forbindelser til resten af verden.
Om Creative Europe Day
Creative Europe Day er et årligt arrangement, der samler aktører fra den danske kulturbranche på tværs af discipliner, organisationer og embedsværk for at kaste lys på aktuelle strømninger, relevante tematikker og inspirerende perspektiver inden for europæisk kultursamarbejde.
Praktisk information
Dato og tidspunkt: 9. juni kl. 12.30-17.00
Sted: Cinemateket, Gothersgade 55, København K
Tilmelding: Seminaret er gratis, men kræver tilmelding (tilmeldingsfrist 4. juni)

