SOKU-netværksseminar: Lyd på display

SOKU (Nationalt videncenter for sonisk kulturarv) inviterer til deres 2. netværksseminar og sætter denne gang fokus på lyd som udstillings- og formidlingsobjekt.

Hvordan man kan sætte fokus på lyd og lytning, der ellers ofte befinder sig i periferien af opmærksomheden? Hvordan håndterer museer balancen mellem på den ene side at konservere genstande og på den anden side at opretholde og formidle deres (lydlige) funktion? Og hvilke nye historier om fortid, nutid og fremtid kan man fortælle, hvis man giver plads til lyd og lytning?

Seminaret samler SOKU’s faglige netværk og alle interesserede til samtaler om sonisk kulturarv og hvordan museumsverdens traditionelle fokus på genstande i dag er under forandring og udfordres af nye måder at tænke kulturarv på.

Læs mere om seminaret og dyk ned i hele programmet.

Praktisk information:

Dato og tidspunkt: 13. april kl. 11.00-16.30

Sted: Struer Museum

Tilmelding: Seminaret er gratis, men kræver tilmelding. Tilmeldingsfrist 7. april.

Tilmeld dig her.